Undersøgelse: Omsorgssvigt udbredt i ældreplejen
En undersøgelse i Ældre Sagens medlemspanel viser, at 4 ud af 10 medlemmer har oplevet omsorgssvigt i ældreplejen, og at et stort flertal mener, der er behov for at forbedre kvaliteten.
I Ældre Sagens rådgivning får vi alt for mange henvendelser fra pårørende, der er vidner til omsorgssvigt. Vi har derfor gennemført en undersøgelse i vores medlemspanel for at belyse omfanget.
- Blandt de medlemmer, der selv eller som pårørende har erfaring med ældreplejen, har 40 % oplevet omsorgssvigt.
- Næsten ni ud af ti (88 %) svarer, at de er enige eller helt enige i, af der er behov for at forbedre kvaliteten af ældreplejen.
– Analysen viser desværre, hvad vi frygtede, at omsorgssvigt i ældreplejen ikke er enkeltsager. Det er ikke få brodne kar, men et generelt problem i et presset system. Der er behov for, at Christiansborg tager dette seriøst og indfører en omsorgsgaranti. En garanti for, at man kan blive gammel uden at frygte alderdommen, siger Rikke Hamfeldt, chefkonsulent i Ældre Sagen.