Udbredt bekymring for demens

Demens ændrer hvert år livet for tusindvis af danskere – både for den enkelte og for de mange pårørende. I dag lever over 100.000 danskere over 65 år med en demenssygdom, og omkring 400.000 danskere er nære pårørende. I takt med den stigende levealder, forventes antallet at stige.  

Politisk fokus på demens

Demens er et højt prioriteret indsatsområde i Ældre Sagen. Vi arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker med demens og deres pårørende – helt tæt på hverdagen – men også gennem vores politiske indsats for at skabe bedre rammer for pleje, støtte og behandling ved demens.  

–  Med denne undersøgelse hos Ældre Sagens medlemspanel har vi ønsket at få et mere nuanceret billede af medlemmernes erfaringer og oplevelser med demens. Blandt andet deres kendskab til hjælp og støtte, deres tillid til pleje og behandling i det offentlige samt deres syn på behovet og ansvaret for et mere demensvenligt Danmark, siger Sarah Skafte, politisk konsulent på demensområdet.

– Undersøgelsen giver os et vigtigt indblik i, hvor udbredt bekymringen for demens er blandt vores medlemmer, og i deres oplevelse af mulighederne for at få hjælp, hvis man bliver ramt. Det er en vigtig, men også bekymrende temperaturmåling i forhold til befolkningens oplevelser med demens, fortsætter hun.

Stor bekymring for demens, begrænset kendskab til støtte og hjælp samt lav tillid behandling og pleje

En stor andel af Ældre Sagens medlemmer – næsten to tredjedele – frygter, at de selv eller en nærmeste kan blive ramt af demens. Bekymringen er mest udtalt blandt dem, der allerede har erfaring med sygdommen. 

Undersøgelsen viser samtidig, at mange ikke ved, hvor de kan søge hjælp og støtte, hvis demens bliver en realitet. Mindre end halvdelen (47 %) af de medlemmer, som har demens inde på livet, ved, hvor de kan søge hjælp og støtte til dem selv eller deres nærmeste med demens. Knap hver fjerde (23 %) er uenige eller meget uenige i, at de ved hvor de kan henvende sig for at få hjælp.  

Derudover er tilliden til, at det offentlige kan tilbyde tilstrækkelig pleje og behandling, lav. Her angiver 40 % af medlemmerne, at de i mindre grad har tillid til, at de vil få den nødvendige pleje og behandling, hvis de skulle få demens, mens 8 % slet ikke har tillid til det. 

Nøglepointer fra undersøgelsen

• 60 % af medlemmerne har, eller har haft, demens inde på livet.
• Knap to ud af tre af medlemmerne bekymrer sig i høj eller nogen grad for, at de selv eller nogen tæt på dem udvikler demens.
• En større andel af de medlemmer, der har demens inde på livet, bekymrer sig i høj eller i nogen grad om de selv eller deres nærmeste vil udvikle demens, sammenlignet med dem der ikke har demens inde på livet.
• Bekymringen for demens er mere eller mindre konstant på tværs af aldersgrupper.
• Omkring halvdelen af de medlemmer, der har demens inde på livet, ved, hvor de kan finde hjælp og støtte til sig selv eller deres nærmeste.
• Omkring halvdelen af medlemmerne har i mindre grad eller slet ingen grad tillid til, at de vil modtage den nødvendige pleje og behandling fra det offentlige i tilfælde af demens.
• Medlemmer bosat i vest for Storebælt udtrykker generelt en lidt højere grad af tillid til, at de vil få den nødvendige pleje ved demens end medlemmer bosat på øst for Storebælt.
• 8 ud af 10 af medlemmerne mener, at Danmark bør gøres mere demensvenligt.
• Mere end 2 ud af 3 af medlemmerne mener, at hovedansvaret for at gøre Danmark til et mere demensvenligt land ligger hos de offentlige myndigheder.

Undersøgelsen er gennemført af Ældre Sagen i januar 2026 via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i Ældre Sagens medlemspanel.