Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Digitalisering

Plads til alle i en digital verden

Hver tredje har brug for hjælp til det digitale

Nye beregninger fra Ældre Sagen, baseret på Danmarks Statistiks undersøgelse "It-anvendelse i befolkningen 2024" viser, at hver tredje dansker mellem 75 og 89 år har behov for hjælp til at benytte offentlige digitale løsninger.

For mange ældre er det en kompleks opgave at finde rundt i digitale selvbetjeningsløsninger, e-Boks, MitID og andre platforme, der er blevet en uundgåelig del af hverdagen.

I praksis betyder det, at mange er afhængige af deres netværk – især familie og venner – for at kunne kommunikere med det offentlige.

Det gælder også i sager, der er af privat karakter, og som mange ellers ville ønske, at de kunne håndtere selv.

Mange digitalt udfordrede efterlyser konkret vejledning og mulighed for personlig kontakt, når de skal finde vej i det digitale landskab. De ønsker kort fortal at kunne tale med et menneske.

Læs beregningerne her

Sidst opdateret 10.06.2025