Som folkepensionist kan du søge om personlige tillæg og offentlige tilskud. Du kan fx søge om ældrecheck, boligstøtte, helbredstillæg og varmetillæg.

Tillæg og tilskud

Offentlige tilskud og tillæg du kan søge

Ny lov om medielicens

1. januar 2019 træder den nye lov om licens i kraft. Ordningen med nedsat licens gælder fortsat. Samtidig indføres en ny mediecheck.

Fremover skal licensen betales over skatten, men ændringen sker gradvist. I en overgangsperiode på tre år bliver licenspengene delvist opkrævet, sådan som du er vant til, og delvist opkrævet via skattebetalingen.

Denne ændring sker automatisk, og du behøver ikke foretage dig noget.

I 2022 vil den fulde licens blive opkrævet via skattebetalingen.

I 2019 vil licensopkrævningen lyde på 1927 kr. for både enlige og par.

Derudover vil personfradraget blive nedsat med 800 kr., så det udgør 46.200 kr. i 2019 i stedet for 47.000 kroner.

Få nedsættelse af licensen

Med den nye lov kan du fortsat få nedsat licensen, hvis du har en tillægsprocent på 100 og er folkepensionist, eller hvis du er førtidspensionist og har fået tilkendt førtidspensionen før 2003. Eller hvis du er blind eller svagtseende. 

Som blind og svagtseende kan du få nedsat licensen, hvis du bor alene eller bor i en husstand udelukkende med andre blinde eller stærkt svagtseende personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder. Ved blinde og stærkt svagtseende forstås personer, som er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at blive medlem af Dansk Blindesamfund.

Du kan se din tillægsprocent på den seneste pensionsmeddelelse.

Du skal udfylde et ansøgningsskema på borger.dk eller dr.dk for at søge om nedsættelse af din medielicens.

Gå til ansøgningsskema for nedsat licens

Du kan få nedsat medielicensen, så du i 2019 skal betale kr. 963,50 i licens i stedet for den fulde opkrævning på 1927 kr.

Den nye mediecheck

Med den nye lov indføres den såkaldte ”mediecheck”. Mediechecken er på 235 kr. i 2019 og udbetales automatisk til pensionister, med en personlig tillægsprocent på 100, sammen med ældrechecken i slutningen af januar måned.

Læs mere om mediechecken hos borger.dk

Læs mere om den nye medielicens hos DR


Har du spørgsmål til medielicensen?

Er du i tvivl, hvad den nye medieaftale betyder for dig eller om du er berettiget til mediechecken, så kontakt Ældre Sagens rådgivning.

Kontakt Ældre Sagens rådgivning

Sidst opdateret 11.04.2019