Må jeg arbejde som førtidspensionist?
Hvor meget du må tjene som førtidspensionist afhænger af, om du har fået bevilliget førtidspension før eller efter 1. januar 2003. Læs artiklen og få at vide, hvad du skal være opmærksom på.
Hvor meget du må tjene ved siden af din førtidspension afhænger af, om du har fået bevilliget førtidspension før eller efter 1. januar 2003.
Du kan udnytte din restarbejdsevne
Hvis du har fået bevilliget førtidspension inden 1. januar 2003, har du mulighed for at gøre brug af det, der kaldes resterhvervsevne. Resterhvervsevne er den tid, du er blevet vurderet til at kunne arbejde.
Så meget må du arbejde og tjene
Hvis du fx har fået bevilget den mellemste førtidspension, så er din resterhvervsevne 1/3, og du må arbejde 12-13 timer om ugen.
Når det er sagt, så er det altid en god idé, at du kontakter din kommune inden for at drøfte dine muligheder.
Blandt andet skal du være opmærksom på, at det, du tjener ved at arbejde, vil blive regnet med i dit indtægtsgrund, når din førtidspension skal beregnes.
Læs i håndbogen "Værd at vide" om regler for beregning af ”ny” førtidspension
Din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat
Er din førtidspension bevilget efter 1. januar 2003, har kommunen vurderet, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. I så fald er det vigtigt, at du kontakter kommunen for at få vurderet, om det er i orden, at du arbejder lidt. Også selvom det kun er få timer om ugen.
Hvis kommunen godkender, at du arbejder, vil din arbejdsindkomst blive regnet med i dit indtægtsgrundlag, når din førtidspension skal beregnes.
Se satserne for førtidspension 2019, og læs om betingelserne for at få førtidspension