Sådan hjælper du dit barnebarn, hvis det føler sig ensomt

Som bedsteforælder kan du gøre en forskel, hvis dit barnebarn føler sig ensomt.

Du er ofte tæt på barnet, men samtidig ikke barnets nærmeste omsorgsperson. Det kan betyde, at dit barnebarn lettere tør dele tanker og følelser med dig end med forældrene.

Hvis dit barnebarn kommer til dig, er det vigtigt, at du tager dig tid til at lytte og giver barnet ro og plads til at fortælle om det, der fylder.

Samtidig er det væsentligt at huske, at du er bedsteforælder – ikke forælder. Der er derfor grænser for, hvad du kan og skal gøre. Du har et ansvar over for dit barnebarn, men også over for forældrene og jeres indbyrdes relation.

Læs også: Derfor er bedsteforældre vigtige

9 råd til hvordan du kan hjælpe dit ensomme barnebarn

Julie Bek fra Børns Vilkår giver her 9 gode råd til, hvordan du kan håndtere ensomhed hos dit barnebarn.

1. Hold øje med tegn på ensomhed

Ensomhed kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan fx være, at barnet trækker sig, ændrer adfærd, virker mere trist eller irritabel, eller ikke længere opsøger de fællesskaber, det tidligere har haft glæde af. 

2. Invitér til samtalen

Hvis du har en fornemmelse af, at noget ikke er, som det plejer, er det helt fint at spørge ind. Spørg gerne konkret og nysgerrigt, fx:

“Jeg har lagt mærke til, at du er stoppet til fodbold – hvad fik dig mon til det?”

eller

“Du fortæller ikke så meget om Majken og Nadja længere. Ser du dem mon stadig?”

3. Lyt og giv plads

Barnet bruger måske ikke ordet ensomhed, men fortæller i stedet, at det føler sig alene eller anderledes. Prøv at være nysgerrig på, hvordan følelsen opleves for netop dit barnebarn.

Vi kan let komme til at tænke, at ensomhed handler om at mangle venner. Men ensomhed hænger også sammen med forestillinger om, hvordan man burde have det socialt. For nogle børn handler det mere om en oplevelse af ikke at slå til eller passe ind.

Giv barnet plads til at fortælle, hvordan det gerne kunne ønske sig, at det var – uden at skynde dig at løse problemet.

4. Vis at ensomhed ikke er tabu

Ensomhed er ofte forbundet med skam og kan være svært at tale om. Derfor er det vigtigt at vise, at det er helt okay at sætte ord på følelsen.

Du kan uden at bagatellisere barnets oplevelse sige, at ensomhed er noget, de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet. For nogle er det kortvarigt, for andre varer det længere, og hvis det fylder meget, er det vigtigt at få hjælp og støtte.

Læs mere om ensomhed og få hjælp til at komme ud af det

5. Vær der i svære perioder

Vi ved, at ensomhed ofte kan opstå i forbindelse med kriser eller store forandringer i barnets liv som fx skilsmisse, flytning, skoleskift, sygdom, stress i familien eller dødsfald.

Her kan du være en tryg base – et sted, hvor der er plads til bare at være, sidde i sofaen eller tale om det, der er svært.

6. Find steder, hvor du kan støtte konkret

Hvis barnet fx føler sig alene i klassen, kan du måske hjælpe med at finde andre fællesskaber, hvor barnet kan opleve at høre til. Hvis forældrene har travlt, kan det også være dig, der hjælper med transport til en fritidsaktivitet eller giver ekstra tid og opmærksomhed.

7. Vær bevidst om din rolle som bedsteforælder

Gør det klart for dig selv, at du ikke er i en position, hvor du direkte kan ændre barnets hverdag eller træffe beslutninger på barnets vegne.

Det er først og fremmest forældrenes ansvar. Du har ikke rettigheder til at gribe ind, men du kan være en vigtig støtte og et talerør, der hjælper barnet med, at de voksne omkring det bliver opmærksomme på, hvad der er brug for.

For barnet er relationen til dig meget betydningsfuld. Den kan blive udfordret, hvis du blander dig for voldsomt, og der kan også være en risiko for, at forældrene skubber dig væk.

8. Vær tydelig om dit ansvar

Fortrolighed er vigtig, men barnet har også brug for at vide, at der er grænser for, hvad du kan holde for dig selv.

Du kan fx sige:

“Jeg vil meget gerne være en, du kan tale med, og du må altid fortælle mig, hvordan du har det. Men når du fortæller, at du har det så svært, tænker jeg, at det er vigtigt, at der er andre voksne, som også ved det, så du kan få den hjælp, du har brug for. Så dårligt skal du ikke have det.”

På den måde tager du ansvar uden at vende barnet ryggen, og I kan sammen finde en vej frem, som I begge trives med.

9. Pas på dig selv

Du står i en særlig position, fordi du har relationer til både barnet og forældrene. Derfor er det vigtigt, at du også passer på dine egne følelser og er opmærksom på, hvordan relationerne imellem jer kan påvirke situationen.

Det er okay at søge sparring eller støtte, hvis det bliver følelsesmæssigt svært for dig – også for at kunne være der for dit barnebarn.

Læs flere gode råd om børnebørn