Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Hjælpemidler

Få hjælp til selv at klare hverdagens gøremål

Få hjælp af handyman til små opgaver i hjemmet

Få hjælp af en handyman til små praktiske opgaver i hjemmet, som ikke kræver professionel assistance.

Har du svært ved at tråde en nål, skifte en pære eller få banket et søm i væggen? Eller har du problemer med andre små, praktiske opgaver i dit hjem? Så kan du få en hjælpende hånd af en af frivillig handyman.

Den hjælpende hånd er en handyman, som er god til at ordne små praktiske ting i huset, og som yder en frivillig indsats i Ældre Sagen.

Den hjælpende hånd er som en god nabo, der giver en hånd med, og kan således ikke regnes som en professionel håndværker.

Der kan derfor være tilfælde, hvor Den hjælpende hånd ikke kan påtage sig opgaven, hvis den er for omfattende eller skal udføres af en professionel håndværker.

Sådan får du en hjælpende hånd (handyman)

Hvis det kunne være noget for dig, eller en du kender, så kontakt din lokale afdeling af Ældre Sagen og hør, om der er hjælpende hænder i nærheden af dig.

Hjælpen er gratis. Du står selv for indkøb af værktøj og materialer, men du kan aftale at få hjælp til indkøbene.

Find en handyman gennem din lokalafdeling

Bliv frivillig

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation.
Vi er 20.000 frivillige over hele landet – og vi har brug for dig.
Sammen med os kan du gøre en forskel for et andet menneske. Du kan være frivillig på mange forskellige måder.

Læs også: Fem gode grunde til at blive frivillig

Bliv frivillig

Sidst opdateret 14.12.2023