Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Demens

Et værdigt liv med demens

Teknologi skal møde den enkeltes behov

Velfærdsteknologier, der skaber tryghed og hjælper mennesker med demens skal altid tage udgangspunkt i den enkelte persons behov, oplevelser og ønsker

Mennesker med demens kan nå til et punkt i deres sygdomsforløb, hvor de ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv og derfor kan blive afhængige af hjælp fra andre.

Når det sker, kan tryghedsskabende velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til at sikre den enkeltes livskvalitet, understøtte muligheden for fortsat at være selvhjulpen samt muligheden for at blive i eget hjem længst muligt.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi til omsorg for mennesker med demens dækker over forskellige løsninger og hører til reglerne om magtanvendelse. Derfor er der strenge krav i lovgivningen til hvilke løsninger, der kan bruges.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi kan fx være alarmer, som alarmerer ved fald eller ved ind- og udgang fra boligen. Eller det kan være mere indgribende løsninger som en GPS, der sættes om armen eller bæres på kroppen, for at kunne registrere færden uden for hjemmet. 

Læs også: Alt for mange med en demenssygdom får antipsykotisk medicin

Ingen universelle løsninger

Når det kommer til tryghedsskabende velfærdsteknologi er det vigtigt at overveje, at mennesker med demens er forskellige og kan have vidt forskellige sygdomsforløb, vidt forskellige behov og forskellige personlige holdninger til brugen af teknologi.

 Derfor mener Ældre Sagen, at afsættet for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologier altid skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelser, behov og ønsker.

Læs også: Selvbestemmelse længst muligt 

Ingen erstatning for menneskelig kontakt

Velfærdsteknologi udvikler sig hele tiden. Det samme gør debatten om, hvordan vi skal bruge velfærdsteknologiske løsninger i omsorgen for mennesker med demens.

I forbindelse med udviklingen mener Ældre Sagen, at det er centralt, at teknologi ikke bliver en erstatning for socialpædagogiske indsatser og personalemæssige ressourcer men istedet bruges som supplement til pleje, behandling og omsorg.

Samtidig bør det primære omdrejningspunkt for udviklingen af teknologi altid være at understøtte den demensramtes behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og selvbestemmelse.

Læs også: Flere medarbejdere på landets plejehjem

Mindst indgribende løsning

Når det gælder om at skabe tryghed for mennesker med demens og deres pårørende kan det være let at vælge overvågning med GPS.

GPS kan være en fin løsning for nogen, da det kan give frihed og tryghed for personen med demens såvel som dennes pårørende.

Samtidig kan GPS dog også opleves som overvågning og krænkelse af privatlivet og den personlige integritet.

Ældre Sagen mener, at mennesker med demens har ret til at få respekteret deres privatliv i størst mulig grad.

Derfor er det afgørende, at der altid vælges den mindst indgribende måde at skabe tryghed på.

I forhold til elektronisk overvågningsudstyr betyder det, at det altid skal vurderes, om en mindre indgribende foranstaltning kan opfylde det formål, man vil nå med udstyret.

Andre teknologiske løsninger

Udover de tryghedsskabende velfærdsteknologier kommer der hele tiden nye former for teknologiske løsninger, som kan være relevante for mennesker med demens. 

Det kan være hjælpemidler til elektronisk medicindosering eller såkaldte demensdukker. Mens en såkaldt demensdukke eller demensbamse kan opleves beroligende og tryghedsskabende for nogle, vil andre måske opleve det som nedværdigende. 

Derfor mener Ældre Sagen, at der altid skal foretages en vurdering af den enkeltes behov og ønsker, inden for disse former for teknologi skal anvendes.

Læs også: Mød andre der kender til demens

Sidst opdateret 23.11.2022