Ældre Sagen og KL i fælles udspil: Styrk det nære sundhedsvæsen for ældre patienter
Ældre i dagens Danmark lever længere. Og heldigvis for det.
Men når vi bliver flere ældre, og når flere også lider af kroniske sygdomme, udfordrer det sundhedsvæsenets ressourcer.
I dag kommer ældre for ofte i klemme, fordi medarbejderne i det nære sundhedsvæsen mangler tid, kompetencer og de nødvendige rammer for at levere den rette faglige indsats.
Ældre Sagen og KL enige om 13 forslag
I et nyt udspil fremlægger Ældre Sagen og KL derfor nu 13 forslag til, hvordan ældre fremover bør blive behandlet i det nære sundhedsvæsen.
- Ældre Sagen har gennem mange år oparbejdet omfattende viden om, hvor ældre patienter oplever problemer i det nuværende sundhedsvæsen. Tryghed og tillid er helt afgørende. Derudover er det vigtigt for ældre patienter, at de oplever sammenhæng i hele deres behandlingsforløb - både på de specialiserede sygehuse og i det nære sundhedsvæsen. Og her taler vi både forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det glæder mig derfor, at KL og vi i Ældre Sagen er enige om forslag til forbedring af indsatsen i det nære sundhedsvæsen.
Og KL's fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget, Sisse Marie Welling er enig:
-Vi ønsker alle, at vi selv og vores nærmeste bliver grebet og hjulpet, hvis vi bliver ramt af sygdom i livets efterår. Men i en situation, hvor de ældre oplever at komme i klemme, og hvor sundhedsvæsenets ressourcer er under voldsomt pres, er der akut brug for, at vi tør tænke i nye baner. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Ældre Sagen nu kan præsentere vores fælles bud på, hvordan vi kan sikre, at ældre kan få mere og bedre behandling i deres nærmiljø, siger Sisse Marie Welling.
Tryg modtagelse og mere forebyggelse
Første del af udspillet handler om tiden efter behandlingen på sygehuset. Der skal nemlig være trygge rammer, når de ældre bliver udskrevet fra sygehuset til behandling og pleje i deres nærmiljø.
Ældre Sagen og KL foreslår derfor bl.a. en national ramme for behandlingen af skrøbelige ældre, som ikke skal være på sygehus. Rammen skal sikre en ensartet og kendt kvalitet i behandlingen, og den skal følges op med den nødvendige finansiering og et udvidet lægefagligt medansvar fra sygehusene og almen praksis.
Forebyggelse af indlæggelser
Udspillets anden del handler om at forebygge, at skrøbelige ældre i første omgang bliver indlagt på sygehuset for noget, der kunne være undgået, hvis tiden og kompetencerne havde været til stede i nærmiljøet.
Derfor foreslår Ældre Sagen og KL blandt andet, at kommunale medarbejdere får fleksibel adgang til lægefaglig rådgivning om f.eks. ændringer i den ældres behandlingsplan og medicin.
Derudover skal kommuner og almen praksis med afsæt i de gode erfaringer med plejehjemslæger have et langt tættere samarbejde om at forebygge udvikling og forværring af sygdom blandt hjemmeboende ældre.
Udspil lanceres 29. november 2023
Udspillet bliver præsenteret i detaljer på en konference afholdt hos Ældre Sagen.
Her vil der også være oplæg fra eksperter og sundhedspolitisk debat med bl.a. ældreminister Mette Kierkgaard og formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker.
Udspillet er udviklet med inspiration fra workshops afholdt med ansatte i sundhedsvæsenet, både fra hospital, almen praksis og kommune.
Foruden de 13 forslag indeholder udspillet to scenarier, der illustrerer, hvordan fremtidens forløb og samarbejde på tværs af sektorer – herunder mellem sundhedsvæsenet og ældreplejen – bør se ud.
FAKTA: Ældre Sagen og KL foreslår:
- En national ramme for behandlingen af skrøbelige ældre patienter, som ikke skal være på sygehus. Det skal sikre en ensartet og kendt kvalitet i den sundhedsfaglige behandling i nærmiljøet. En national ramme skal følges op med den nødvendige finansiering og et udvidet lægefagligt medansvar fra sygehusene og almen praksis.
- En national økonomisk model med incitament til, at sundhedsklyngerne behandler flere patienter uden for sygehusene.
- Rettidig og smidig adgang for kommunale medarbejdere til nødvendige patientoplysninger fra sygehus til den videre pleje og behandling på midlertidige pladser og i eget hjem. Det kan fx være epikriser, behandlingsplaner og opdateret Fælles Medicinkort.
- Aftalen om 72 timers behandlingsansvarlig læge skal udvides til også at omfatte skrøbelige ældre, der er blevet udredt og hjemsendt fra en fælles akutmodtagelse på sygehus uden indlæggelse.
- Aftalen om 72 timers behandlingsansvarlig læge skal systematisk omfatte medicin til de første 72 timer efter udskrivelse fra sygehus, så den medicinske behandling kan fortsætte umiddelbart efter udskrivelse.
- Lovgivningen på social- og sundhedsområdet skal afspejle medarbejdernes behov for stringens i opgavevaretagelsen samt, at mere behandling varetages i nærmiljøet, hvor rammerne for bl.a. patientens egenbetaling er anderledes end på sygehus.
- Kommuner og almen praksis skal med afsæt i de gode erfaringer med plejehjemslæger have et langt tættere samarbejde om at forebygge udvikling og forværring af sygdom blandt hjemmeboende ældre.
- Kommunale medarbejdere skal have fleksibel adgang til lægefaglig rådgivning om fx ændringer i borgerens behandlingsplan og medicin.
- Sygehuse skal stille speciallægeviden fx inden for geriatrien til rådighed for kommuner og almen praksis.
- Sygehuse, kommuner og almen praksis skal have blik for ældre patienters samlede behov for fx træning, ernæring, medicin, palliation m.v. på tværs af deres sygdomme.
- Ældre patienter og deres evt. pårørende inddrages i planlægning og beslutninger om deres eget forløb, så forløbet så vidt muligt tilpasses den enkeltes behov og ønsker.
- Bedre adgang for skrøbelige ældre til fleksibel udbringning af medicin fra apotek skal styrke muligheden for at gribe tidligere ind over for fx blærebetændelse, lungebetændelse mv.
- Der skal være klare aftaler i sundhedsklyngerne om rammer for blodprøvetagning i skrøbelige ældres hjem, kvalitetssikring, analyser, transport til laboratorium m.v.
Læs udspillet "Sådan styrker vi det nære sundhedsvæsens tilbud til ældre patienter"
