Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ældre ønsker at møde kendte ansigter

Hver uge er der flere hundrede tusind hjemme- og sygeplejebesøg i Danmark. Modtagerne er oftest ældre, og for mange af dem er besøgene en vigtig del af deres liv.

Af Ulla Abildtrup. Foto: Lise Balsby

Ældre Sagen bad for to år siden Danmarks Statistik spørge modtagere af hjemmehjælp, hvad der betyder mest for dem, og svaret var kontinuitet. Hjemmehjælpsmodtagerne vil gerne have, at det er den samme person, som kommer hver gang.

Men undersøgelsen viste også, at det langt fra er tilfældet. En tredjedel svarede, at de aldrig eller sjældent oplevede, at det var den samme hjælper, som kom ind ad døren.

Kontinuitet er vigtig for både ældre og medarbejdere

”Gennem et langt liv har vi opbygget vaner, og det har stor betydning for os at blive mødt af en person, som kender os og ved, hvordan vi gerne vil have tingene gjort,” siger Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Han nævner private situationer som bad og intimpleje, hvor relationen er afgørende for den ældres oplevelse af hjælpen.

Undersøgelser af medarbejderes arbejdsglæde viser desuden, at en god relation til den ældre også er afgørende for deres trivsel.

”Kontinuitet er altså vigtig for både ældre og medarbejdere, og derfor støtter Ældre Sagen den omlægning af hjemme- og sygeplejen, som flere kommuner er i gang med. Her organiseres arbejdet i mindre teams, hvilket minimerer antallet af personer, der kommer i den ældres hjem,” siger Per Tostenæs.

Henved hver tredje kommune er ved at omlægge ældre- og sygeplejen, så medarbejderne er organiseret i faste borgerteams, men Ældre Sagen så gerne, at alle kommunerne kom med.

Hanne holder af at få en snak

Hanne Grønning Andersen er 81 år og har boet næsten hele sit liv i eller omkring Hornslet på Djursland. Hun voksede op på en gård, blev gift med en landmand og gik selv til hånde i landbruget. I dag bor hun i en ældrebolig fyldt med minder i Hornslet. På væggen i soveværelset over sengen hænger et billede af barndomshjemmet, og ved siden af fjernsynet står et foto af sønnen.

nullHanne Grønning Andersen er meget social, men farter mindre rundt en før, da hun får ilttilskud gennem en slange i næsen.

”Det ville være trist, hvis der ikke var nogen at tale med. Jeg kan godt lide at få en snak med dem, som kommer og hjælper mig, fx med at få støttestrømperne af og på. Det kan jeg nemlig ikke selv klare længere.”

”Jeg kender alle de faste medarbejdere og synes, det er en god idé, at kommunen prøver at sørge for, at vi mest får besøg af dem, vi kender frem for af fremmede. Vikarerne er ikke altid så gode til at tage støttestrømperne af – de rykker bare sådan i dem ’sjuuuv’, og det føles ikke rart.”

Hanne Grønning Andersen kommer selv ud af sengen om morgenen og har allerede fået sin morgenkaffe, men en mellemmad med ost siger hun ikke nej til, da social- og sundhedshjælper Michelle Schiøler Egholm har givet hende strømperne på.

I køkkenet står en skål rødgrød på bordet. Den har Hanne Grønning Andersen selv lavet: ”Jeg elsker en portion rødgrød om aftenen – med fløde på,” smiler Hanne. ”Du er altså også god til at lave pandekager – det kan jeg huske, du gjorde for nogle år siden,” siger Michelle Schiøler Egholm, mens hun smører en franskbrødsmad med ost. Hun stiller tallerkenen på stuebordet ved siden af Hannes stol foran fjernsynet med TV 2 News. ”Kan du nu have det godt,” siger Michelle Schiøler Egholm, inden hun vender sig og går. ”I lige måde og tak for besøget,” svarer Hanne Grønning Andersen og vender sig mod nyhederne i TV.

Humor er vigtig for Leif

Leif Elgaard Frederiksen på 85 bor på en stille villavej med ligusterhække i et gulstenshus med carport og drivhus i haven. Han har boet i huset siden 1973 og har levet et aktivt liv. I 42 år var han værkfører på en maskinfabrik, og i fritiden dyrkede han sport og deltog i byens foreningsliv. Nu ser han sport i TV'et, da han lider af Parkinsons sygdom.

nullSocial- og sundhedsassistent Rikke Hald Knudsen sætter sig på en skammel foran Leif.

De to kender hinanden godt og har samme humor. ”Ja, det er jo dig selv, der har lagt forbindelsen, så du har ingen andre at bebrejde, hvis den er svær at få af,” joker Leif Elgaard Frederiksen.

Han har lagt alt til rette, så det er nemt for Rikke Hald Knudsen at gøre sit arbejde. Hun fjerner forbindingen, renser såret og smører foden ind i creme, før hun lægger en ny forbinding.

”Det er rart bagefter, når vi er færdige, ikke?” siger hun med et smil. ”Du får UG i dag,” svarer Leif, da forbindelsen er lagt, ”Så må vi se, hvordan det går i morgen. Jeg skal jo passe på ikke at skamrose dig,” tilføjer han med et lunt smil.

Det kan være utrygt, når en fremmed kommer ind

Leif Elgaard Frederiksen kan godt lide fodbold og holder mest med FCK, mens social- og sundhedsassistent Rikke Hald Knudsen søn er vild med engelsk fodbold. Det får de to gerne en snak om.

Leif sætter stor pris på, at hjælperne taler med ham og har humor. Han synes faktisk, at kommunikation burde på læreplanen for hjælperne. ”Det er en kedelig situation, jeg sidder i, og det betyder meget med humor. Men særligt vikarerne siger ikke så meget. De er rare nok, men sikkert bange for at gøre eller sige noget forkert. De kan jo heller ikke nå at lære mig at kende.”

”Jeg bebrejder ikke den enkelte, men systemet, at der er så mange forskellige, som kommer og går i hjemmet. Især om aftenen kan det gøre mig utryg, når der kommer en fremmed,” forklarer han. Det er vigtigt for Leif Elgaard Frederiksen, at han ikke fremstår negativ: ”Danmark er et godt land, og hvis jeg ringer på nødkaldet, kommer der nogen med det samme,” fortæller han.

Når hjælperne skal gå, får de også altid en hilsen med fra Leif: ”Tak for din måde at være på,” siger han. Og i køkkenet ligger marcipanbrød i en skål. Chokoladen har Leif Elgaard Frederiksen fået sin datter til at købe, og det ligger ham meget på sinde, at hjælperen tager et marcipanbrød med. ”Jeg siger også tak for din måde at være på, Leif,” kvitterer Rikke Hald Knudsen varmt, da hun går.

Indflydelse på planlægningen gavner borgerne

Michelle Schiøler Egholm er social- og sundhedshjælper og arbejdsmiljørepræsentant for det selvstyrende, tværfaglige borger-team 2 i Hornslet.

nullHun ser gevinster for både borgere og medarbejdere i de faste teams: ”Vi medarbejdere på gulvet ved bedst, hvordan arbejdet hos borgerne skal tilrettelægges. Derfor betyder det meget, at vi har fået langt større indflydelse på planlægningen af arbejdet.

Tidligere fik jeg stukket en køreseddel ud af en planlægger, som ikke kendte borgerne, og nogle gange lå jeg og krydsede den samme vej flere gange på en vagt. Nu sidder jeg selv og tilrettelægger mine besøg. Det giver mig lidt mere administrativt arbejde, men gavner borgerne i sidste ende.”

Som eksempel nævner Michelle Schiøler Egholm, at hun nu selv kan kontakte visitator direkte og bede om en ekstra ydelse til en borger, hvis situationen kræver det. Hun kan også gøre visitator opmærksom på det modsatte, hvis en borger har fået det bedre og kan undvære noget af hjælpen. Det er ændringer, som før kunne tage mange dage, men i dag sker hurtigt.

Fleksibilitet efter borgernes behov og ønsker

Når hun selv tilrettelægger sin dag, har hun også mulighed for at justere afhængigt af borgernes behov og ønsker: ”Hvis en borger skal have et bad, men simpelthen ikke har kræfterne den dag, kan vi aftale at udskyde det til dagen efter. Så justerer jeg min plan, så den kommer til at passe, hvis det kan lade sig gøre,” fortæller Michelle Schiøler Egholm. ”I teamet er vi både sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og vi har hver vores blik på borgeren.

Hvis en af os pludselig oplever en forandring hos en borger, tager vi det op på et møde og drøfter muligheder og løsninger. Det er til gavn for borgeren og løfter den enkelte medarbejder fagligt,” siger Michelle Schiøler Egholm.

Målet er færrest mulige medarbejdere i ældres hjem

På sigt er det planen, at der skal ske kompetenceudvikling, så social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker sammen sikrer, at der kommer færrest mulige medarbejdere i ældres eget hjem.

Michelle Schiøler Egholm fremhæver større gennemsigtighed i vagtplanerne som en fordel:

”Jeg har en app, hvor jeg kan se alle mine kollegers vagtplaner. Hvis jeg pludselig står med en borger, der har brug for sygeplejehjælp, kan jeg se, hvilken sygeplejerske der er på vagt og ringe direkte til hende. Og når der opstår sygdom hos en kollega, kan vi fordele kollegaens borgerbesøg imellem os ud fra hensynet til, hvem der kender borgeren bedst.”

”Selvfølgelig vil borgerne gerne have den faste hjælper, men den næstbedste løsning er en fra teamet, og det forsøger vi på. Kabalen kan ikke altid gå op, og i perioder med sygdom eller ferie oplever borgerne desværre flere vikarer.”

Vikarer kan give anledning til frustrationer både hos borgere og pårørende og øge risikoen for utilsigtede hændelser, da de ikke har samme kendskab som borgerteamet:

”Men de faste medarbejdere skal jo også have fri en gang imellem, og det er ikke altid, at en anden fra teamet kan tage vagten, fordi vi ikke har hænder nok,” siger Michelle Schiøler Egholm, som selv arbejder hver anden weekend.

Selvstyrende teams i syddjurs kommune Syddjurs Kommune var en af de første kommuner herhjemme, der etablerede tværfaglige og selvstyrende borgerteams med sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, terapeuter og visitatorer. Erfaringerne med de små borgerteams er gode, viser en rapport fra VIVE - Det Nati- onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Medarbejdere og ældre fortæller, at det giver en bedre kvalitet i indsatsen, når det er den samme lille gruppe af medarbejdere, som kender den ældre godt, der kommer i hjemmet – og når medarbejderne selv har mulighed for at bestemme, hvem der skal ud til den enkelte på den enkelte dag.

Ligesom i andre kommuner er der dog mangel på social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i Syddjurs Kommune, hvilket betyder, at hjemmehjælpsmodtagerne i perioder stadig oplever, at der kommer mange forskellige hjælpere i hjemmet.

Læs mere på: vive.dk/da/udgivelser/mere-vaerdig-pleje-ov95d5xn/ 
 Det er vigtigt med faste teams i hjemmeplejen

”Det tager tid at opbygge tillid og viden om den ældres vaner og behov. Hjælperen er den vigtigste person i mange ældres liv, og en lille snak om barnebarnet, mens støttestrømpen kommer på, kan være det, der gør forskellen på en god og dårlig dag for ældre. Derfor er det så vigtigt med faste teams i hjemme- og sygeplejen,” siger Per Tostenæs.

Han peger også på det stigende antal mennesker med demens, som ikke kan udtrykke sig med ord, og hvor kendskabet til den ældre kan være afgørende for, hvordan hjælpen bliver modtaget:

”Den demensramte ældre kan måske reagere aggressivt, hvis han eller hun ikke føler sig forstået, også kan besøget ende som en dårlig oplevelse både for den ældre og for medarbejderen,” siger Per Tostenæs. Han fremhæver også styrken i det tværfaglige samarbejde i borger- teams, da mange ældre har brug for hjælp fra både sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

”Et tværfagligt team kan højne kvaliteten i hjælpen, og medarbejderne kan i en vis grad koordinere arbejdet, så den ældre ikke føler, at hjemmet er forvandlet til en banegård. Men det skal selvfølgelig ikke ske på bekostning af fagligheden,” understreger Per Tostenæs.

Sygefraværet falder i takt med at arbejdsglæden stiger

Ældre Sagen får positive meldinger fra de kommuner, der har omlagt arbejdet til borgerteams, men Per Tostenæs erkender, at det er en krævende proces:

”Der er tale om en meget omfattende forandring af ældreplejen, som udfordrer både medarbejdere og borgere. Men vi kan allerede nu se større tilfredshed blandt medarbejderne, og vi ved fra Holland, som er længere fremme end os, at sygefraværet falder, og udskiftningen af personalet bliver mindre, i takt med at arbejdsglæden stiger, og det er til gavn og glæde for alle,” siger Per Tostenæs.


 Artiklen stammer fra Ældre Sagens Medlemsblad, oktober 2023.

Sidst opdateret 01.11.2023