Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Velkommen til Kjøge Mini-By, rundvisning og frokost

Tag med på en spændende tur til Kjøge Mini-By, som ligger smukt nær skov og strand

Tilmelding

Tilmelding starter d. 07.05.2024 kl. 13.00

Lokalafdeling

Lyngby-Taarbæk

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

250 kr., som dækker bustur, entre, rundvisning og frokost

Hvornår

23.05.2024 kl.10.15-16.00

Mødested

kl. 10 ved Invita Køkkenet, Jernbanepladsen 1C, 2800 Kongens Lyngby

Beskrivelse

Kjøge Mini-By Laug blev stiftet i 1987 for at opføre en historisk korrekt model af Køge by, som den så ud i 1865. Bygningerne opføres i størrelsesforholdet 1:10, og Køge Byhistorisk Arkiv hjælper med opførelse af bygningerne ud fra en stor samling af gamle tegninger, beskrivelser og fotografier af bygninger og gademiljøer. Alle bygninger er bygget af entusiastiske, frivillige pensionister, og mange af husene kan stadig ses i bybilledet.

Det første hus var færdigt i 1994, og Mini-Byen åbnede for gæster med 14 byhuse, bl.a. Danmarks ældst bevarede by-bindingsværkshus fra 1527.

Rundvisningen varer 75 minutter, hvorefter vi spiser frokost i Cafeen, som byder på to stk. luksussmørrebrød, en øl/et glas vin eller en sodavand samt kaffe. Derefter kører vi tilbage til Lyngby, hvor vi planlægger at lande ved 16-tiden.