Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Kom med til Sprogø - 18.07.2024

Oplev Sprogø som trods sin lille størrelse har spillet en central rolle i vores historie. Vi besøger Sprogø med guide, som tager os på en rejse gennem den lille, fascinerende ø’s historie.

Tilmelding

aeldresagenjohnny@gmail.com eller sms 40 45 36 35

Lokalafdeling

Haderslev

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

800 kr.

Hvornår

18.07.2024 kl.07.15-15.30

Mødested

Hertug Hans Pladsen, Haderslev

Beskrivelse

Efter opsamling kl. 07.15 på Hertug Hans Plads i Haderslev kører vi mod Nyborg, hvor der undervejs vil være  rundstykke og kaffe/te i bussen. I Nyborg samler vi vores guide og medværter op, inden turen går videre mod Sprogø.

Sprogøs historie går helt tilbage til Stenalderen og omkring år 1160 opførte kong Valdemar den Store et af Danmarks ældste borganlæg på øen. Øen har haft en central rolle i adskillige krige og har været besat af såvel svenskere som englændere. For skibsfarende har øen været en kærkommen mellemstation i de tider hvor vejrlig og årstidernes rasen havde stor indflydelse på sikkerheden ved at krydse Storebælt med skib. I 1922 etableredes et pigehjem som senere i 1961 blev omdannet til en feriekoloni for skolebørn. Pigehjemmet ser vi dog kun udefra. 

Med byggeriet af Storebæltsforbindelsen i 1988 - 1998 blev Sprogø gjort 4 gange større end sin oprindelige størrelse og "Ny Sprogø" er i dag et populært fuglereservat. Rundvisningen på Sprogø varer 3 timer og foregår både i bus og til fods. Til fods skal vi rundt både på stier og i kuperet terræn og turen er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Tilmelding efter "først til mølle" princippet til: Johnny Jacobsen, sms 40 45 36 35  eller mail aeldresagenjohnny@gmail.com

Ved manglende tilslutning tilbagebetales hele beløbet.