Fødevarecheck 2026 – det skal du vide
Nu er det vedtaget, at der er en fødevarecheck på vej. Fødevarechecken er et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. Læs mere om betingelserne i artiklen herunder.
Hvem kan få fødevarechecken?
- Folkepensionister med en likvid formue under 350.000 kr. pr. 31. december 2025 kan få 2.500 kr. skattefrit som engangsudbetaling. Er I et par, så gælder formuegrænsen for hver person.
- Den likvide formue, der bruges ved beregningen af fødevarechecken, fremgår af årsopgørelsen under overskriften ”Indberettede formueoplysninger fra pengeinstitutter m.fl.” Husk, at gæld ikke trækkes fra.
- Beløbet er tænkt som en håndsrækning til dyrere fødevarer og skal udbetales uden modregning i andre ydelser i 2026.
- Fødevarechecken udbetales automatisk i maj til folkepensionister og andre, der modtog en forsørgelsesydelse for november 2025.
- Pensionister, der havde bopæl i udlandet pr. 31. december 2025, skal selv ansøge om beløbet. Der bliver fra den 1. juli 2026 oprettet en selvbetjeningsløsning på borger.dk.
Øvrige ydelse der berettiger til fødevarecheck
- Senior- og førtidspension
- Tidlig pension
- Efterløn
- Flekslønstilskud
- Flexydelse
- Kontanthjælp
- Arbejdsløshedsdagpenge
- Sygedagpenge
- Ressourceforløbsydelse
- Modtagere af barselsdagpenge
- Kompensationsbeløb ved lov om seniorjob
- Andre offentlige ydelser.
Der udbetales også en check til visse børnefamilier, lærlinge og til modtagere af udeboende SU.
Prøv DR's beregner og se, om du er berettiget til fødevarechecken
Hvornår udbetales fødevarechecken?
Fødevarechecken vil blive udbetalt i maj.
Hvis du den 1. juli 2026 ikke har modtaget fødevarechecken, men mener, at du er berettiget, så kan du ansøge om at få den.
Du skal være opmærksom på 3 ting:
- Du kan først ansøge fra den 1. juli 2026.
- Du skal dokumentere, at du opfylder betingelserne.
- Fristen for at søge er den 30. september 2026.
Det kan du gøre allerede nu
Selvom der ikke er noget, du skal “ansøge” om, kan du gøre tre praktiske ting, der typisk gør udbetalinger nemmere – og mindsker risikoen for bøvl.
Sørg for at din NemKonto og Digital Post fungerer
Hvis der kommer en automatisk udbetaling, sker det normalt til den konto, det offentlige bruger. Og du får typisk besked i Digital Post.
Læs artiklen: Hvordan læser jeg min digitale post?
Pas på svindel
Når der tales om “checks” og engangsbeløb, udnytter svindlere det ofte. En tommelfingerregel: Myndigheder beder ikke om dine kortoplysninger via sms/mail for at udbetale penge.
Vent på besked i Digital Post eller via officielle kanaler.
Undgå at blive svindlet – se de aktuelle svindelmetoder
Hvis du er presset her og nu
Hvis du har svært ved at få budgettet til at hænge sammen, kan det være en fordel at undersøge, om der er andre tillæg og tilskud du kan være berettiget til.