Mundhygiejne har betydning for dit samlede helbred
Din munds tilstand påvirker resten af dit helbred.
Med tiden bærer dine tænder præg af, at det har været brugt i mange år. Det er almindeligt at se ændringer i farve og slid på tænderne med alderen. Det er kun naturligt.
Hold øje med, om dine tænder eller dit tandkød begynder at genere dig – eller om du får besvær med at børste dine tænder ordentligt.
På sigt kan det nemlig påvirke dit helbred negativt.
Mundhygiejne har betydning for dit helbred
Dine tænders tilstand har betydning for din sundhed i almindelighed.
Det skal helst være sådan, at du:
- ikke har smerter, ubehag eller sygdomme i munden
- har en ordentlig tyggefunktion
- ikke har problemer med at kommunikere og have social omgang med andre pga. dårlige tænder.
Hvis du begynder at opdage problemer med dine tænder, er det vigtigt, at du får hjælp til at rette op, så du undgår de problemer det kan medføre.
Mundhulen forandrer sig
Med alderen sker der forandringer med mundhulen, der kan få betydning for, hvordan dine tænder og tandkød har det.
Der sker ofte det hos ældre mennesker, at tandkødet trækker sig lidt tilbage og bliver lidt beskadiget.
Risikoen for huller i tænderne, og for tandkødsbetændelse, bliver derfor større.
Sammenhæng mellem mundhygiejne og sygdomme
Dårlig mundhygiejne kan have betydning for en række sygdomme. Ligesom sygdomme og medicin den anden vej rundt kan have betydning for din mund.
Fx kan bakterier spredes til blodbanen, hvis du får tandkødsbetændelse med hævet og blødende tandkød. En ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til parodontitis (tidligere kaldet parodontose) – og begge dele kan medvirke til hjerte- karsygdomme.