Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Museum - Besøg Vikingemuseet Ladby i Kerteminde

Vikingemuseet Ladby er et kulturhistorisk museum i Kerteminde på Fyn. Museet udstiller Ladbyskibet, der er den eneste bevarede skibsbegravelse fra vikingetiden. Besøg museet og få rabat på entréen.

Samarbejdspartner

Vikingemuseet Ladby

Medlemspris

80 kr. pr. person på entrebilletten. Normalpris 100 kr.

Tilbuddet gælder for

Gælder for kortholder. Ved familiemedlemskab gælder tilbuddet for begge navne på kortet.

Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabatter eller rabataftaler.

Find vej

Vikingemuseet Ladby

Vikingevej 123

5300 Ladby ved Kerteminde

Tag familien med til Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby fortæller historien om fortidens konger og livet i vikingernes verden. Her bringes vikingernes historie til live ved at genskabe vikingernes landskab, deres skibe og bygninger. På museet kan man deltage i spændende aktiviteter og opleve skiftende udstillinger om vikingernes verden.

Vikingemuseet Ladbys hovedattraktion er skibsgraven, hvor en vikingekonge omkring 925 blev gravlagt med sit prægtige udstyr – våben, smykker m.m. Når man træder ind i gravhøjen, og mørket lukker sig, fornemmer man straks den helt særlige stemning, der kendetegner Ladbykongens grav. 

Ladbykongens skib "Ladbydragen"

Få meter fra højen, ved vandet, ligger rekonstruktion af Ladbykongens skib ”Ladbydragen”. Gæster er velkomne på bådebroen for et nærmere kig på skibet, der er dog ikke adgang om bord. Når vinteren nærmer sig, bliver skibet trukket på land, og står i et telt, hvor frivillige kræfter sørger for, at det bliver vedligeholdt, og det kan samtidig opleves af museets besøgende.

Oplev dertil det berømte Ladbytapet – skabt af en gruppe sy-interesserede kvinder, der  i 2011 satte sig for at sy og brodere et tapet, der skulle fortælle historien om Ladbyskibet. Om onsdagen arbejder vores brodøser i udstillingen og fortæller gladelig om tapetets opståen og tilblivelse.

Kom helt tæt på opførelsen af vikingegården

I øjeblikket arbejdes der på højtryk på opførelsen af en autentisk vikingegård lige ved siden af museumsbygningen. Besøgende kan komme helt tæt på byggeriet og om torsdagen få en god snak med vores frivillige byggegruppe, der gladelig fortæller om gammelt håndværk og byggeskik.

Find inspiration til flere oplevelser på Fyn

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Køb dine billetter i billetlugen ved ankomst
  • Oplys dit medlemskab af Ældre Sagen og vis dit gyldige medlemskort i billetlugen ved ankomst for at få rabatten

Kontaktoplysninger

Telefon: 65 32 16 67
E-mail: vikingemuseet@ostfynsmuseer.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud