Ernæringsindsatser er underprioriteret
En god ernæringstilstand er med til at bevare funktionsevne og selvhjulpenhed, sikre livskvaliteten og forebygge sygdom.
Ældre Sagen arbejder for en mere målrettet og forpligtende forebyggende indsats mod underernæring hos svækkede, ældre mennesker.
Ifølge en rapport fra 2024 (udført af Menon Economic på vegne af organisationen ONCA-Danmark (Optimal Nutritional Care for All) er mere end 200.000 danskere underernærede i 2024. Meromkostninger i sundhedsvæsenet som følge heraf udgør 14,5 milliarder kroner.
Som følge af demografiske ændringer forventes omfanget og konsekvenserne af underernæring at vokse markant i de kommende år. Det estimeres, at tiltag som opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling mod underernæring vil kunne medføre samlede besparelser på op mod 46 milliarder kroner frem mod 2035.
Det er helt uacceptabelt.
Vi arbejder for at bekæmpe underernæring og sikre bedre mad og måltider til ældre, som ikke selv kan lave mad. Sundhed og trivsel skal styrkes blandt svækkede ældre.
Vægttab skal tages alvorligt
Ældre mennesker er især i risiko for at blive underernærede, hvis de er syge og svækkede, modtager hjemmehjælp, bor på plejehjem eller bliver indlagt på sygehuset.
Derfor mener Ældre Sagen, at svækkede ældre mennesker skal have vurderet deres ernæringstilstand i forbindelse med indlæggelse på hospital eller når de visiteres til hjemmehjælp, sygepleje, rehabilitering og/eller genoptræning.
Vurderingen gør det muligt for de fagfolk, som er i kontakt med svækkede ældre mennesker, at opdage underernæring og ikke-planlagte vægttab i opløbet.
Læs artiklen: Underernæring – det skal du være opmærksom på
Handleplaner for vægtforøgelse
I dag er ernæringsbehandling ikke en patientrettighed, og ernæringsindsatsen løses vidt forskelligt fra region til region og fra kommune til kommune.
Der bør være pligt til at handle, når ansatte opdager ikke-planlagte vægttab hos svækkede ældre.
Desværre opdages underernæring ofte for sent - måske først i forbindelse med en indlæggelse og ikke i de tidlige forløb i kommune eller i almen praksis.
Opsporing af ernæringsrisiko skal være systematisk og obligatorisk på tværs af sundhedsvæsenet, i hjemmeplejen, på plejecentre, regionale sundheds- og omsorgspladser, i almen praksis og på sygehuse - den må ikke afhænge af lokale prioriteringer.
De screeningsværktøjer og procedurer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til de enkelte sektorer, skal implementeres konsekvent og anvendes systematisk.
Underernæring kræver individuel handleplan
I tilfælde af underernæring skal der udarbejdes en individuel plan for den pågældende, som skal omfatte mål for at forbedre ernæringstilstanden og vægten. Dernæst skal planen følges til dørs med handling.
Ikke-planlagte vægttab indtræffer ofte i overgangen fra hjem til sygehus, fra hjem til plejehjem eller i overgangen fra at have lavet mad til sig selv og så til at modtage mad udefra.
Sygdom, synkebesvær, tandstatus, bivirkninger fra medicin eller ensomhed kan være en væsentlig årsag til, at mange ældre mennesker ender i risikogruppen af underernærede.
Derfor kan det også kræve flere øjne at opdage forandringer, som gradvist viser sig.
Læs artiklen: Opdag og modvirk dysfagi – tygge-og synkebesvær
Styrk kompetencer tæt på den ældre
Der er behov for flere ernæringsfaglige kompetencer, der hvor ældre mennesker er.
Øget fokus på vigtigheden af ernæring kræver, at de rette ernæringsfaglige kompetencer indgår som en fast del af indsatsen på hospitaler, i ældreplejen og andre relevante tilbud.
Lovforankring og klare kvalitetsstandarder
Ernæring bør samtidig indgå systematisk i nationale patientforløb, kronikerpakker, kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder.
Ernæringsbehandling bør indskrives i sundhedsloven som en integreret del af behandling, rehabilitering og omsorg - på linje med genoptræning og sygdomsbehandling.
Det vil forpligte kommuner og regioner til systematisk at opspore, behandle og følge op.
Ernæring skal desuden indgå eksplicit i alle relevante kvalitetsstandarder.
Behov for tværfagligt samarbejde
Ældre Sagen lægger vægt på, at kampen mod underernæring kræver en tæt og tværfaglig indsats, da der kan være mange forskellige årsager til underernæring.
Der kan således typisk være behov for, at der sættes ind med en fælles indsats, hvor både egen læge, kliniske diætister, hjemme- og sygeplejen, eller plejehjem og evt. sygehus eller tandpleje involveres.
Ligeledes er det vigtigt at sætte fokus på den rette ernæring i forbindelse med genoptræning og rehabiliteringsaktiviteter.
Genoptræningsplaner bør derfor samtænkes med ernæringsindsatser.
Træning uden samtidigt fokus på ernæring kan føre til yderligere vægttab.
Tilbud om madservice lige efter hospitalsophold
Underernæring i forbindelse med hospitalsophold kan eksempelvis forebygges ved at udskrevne patienter i tæt samarbejde mellem hospital og kommune i en periode kan få tilbudt madservice i tiden lige efter udskrivelse.
Dermed sikrer vi, at ældre patienter får ernæringsrigtige måltider udefra, så de kan koncentrere kræfterne om at komme sig.
Enkelte hospitaler har gjort sig gode erfaringer med denne form for forebyggende ernæringsindsats i forbindelse med udskrivning.