Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Hjemmehjælp

Hjemmehjælp der passer til den enkeltes behov

Fakta om kommunernes madtilbud til ældre

Sådan er reglerne for kommunernes madservice

Ældre, der bor hjemme hos sig selv, kan modtage måltider via det offentlige, hvis de opfylder kommunens kriterier for at få madservice.

Hvem kan få madservice?

For at blive visiteret til madservice er det en forudsætning, at man ikke selv kan udføre opgaven på grund af:

  • Midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 
    eller:
  • Varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den enkeltes samlede situation.

Kommunen skal hvert år beskrive sine kvalitetskrav til madserviceordningen i en kvalitetsstandard. Du kan få flere oplysninger om den enkelte kommunes konkrete madserviceordning hos kommunen.

Læs også: Hjemmeboende har også ret til frisk og appetitlig mad

Madservice er kommunens ansvar

Kommunen har pligt til at sikre frit valg af leverandør. 

Madservice betales af borgeren selv, og om end prisen varierer fra kommune til kommune, er der fastsat et loft over, hvor meget madservice højst må koste. Beløbet er 57 kroner for en hovedret. 

Bortset fra prisen er det op til kommunalpolitikerne at beslutte den enkelte kommunes madtilbud til hjemmeboende ældre.

Omkring 40.000 hjemmeboende ældre er visiteret til madservice via kommunen.

Stor forskel på kommuners tilbud

Der er stor forskel på kommunernes tilbud til svækkede ældre, som ikke kan lave maden selv.

Nogle kommuner leverer mad én gang om ugen. Nogle kommuner tilbyder kun at levere maden kold, mens man kan få leveret maden varm i andre kommuner.

Indpakket mad

Kold mad leveres typisk portionsanrettet i plastbakker og skal opbevares i køleskab, indtil borgeren selv opvarmer måltidet.

For nogle hjemmeboende ældre er det en udfordring i sig selv, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres helbred.

Læs også: Mad skal fylde mere i arbejdet for ældres sundhed

Mad

Mad skal fylde langt mere i arbejdet med ældres trivsel, mener Ældre Sagen
Se mærkesag

Sidst opdateret 28.10.2022