Flere ældre får ret til at fravælge genoplivning
Fra december 2024 vil danske borgere over 60 år få muligheden for at fravælge genoplivning ved hjertestop. Ældre Sagen har længe kæmpet for, at alderdomssvækkede ældre skal have denne mulighed, selvom man ikke har en specifik diagnose.
Det er et grundprincip i Sundhedslovens § 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Men når det gælder hjertestop, er beslutningen af gode grunde nødt til at være taget i forvejen.
I dag er det alene muligt at fravælge genoplivningsforsøg, hvis man har en specifik diagnose, som fx kræft eller KOL. Man skal altså være i et aktuelt sygdomsforløb. Hvis man blot er alderdomssvækket, har man i dag ikke mulighed for på forhånd at sige nej til genoplivning ved hjertestop.
Ældre Sagen ser derfor lovændringen som en styrkelse af det enkelte menneskes indflydelse på egen behandling, og samtidig vil sundhedsvæsenet bedre kunne imødekomme den enkeltes ønsker til afslutningen på livet.
Læs også: Palliativ pleje og omsorg skal bredes ud
Det er vigtigt at understrege, at lovændringen ikke gælder i de situationer, hvor man falder om på gaden med hjertestop.
Forpligtelsen til at undlade genoplivning gælder kun for sundhedspersonale ansat inden for social- og sundhedsvæsenets område. Det er dem, der kan slå op i registreret og se vedkommendes beslutning om at undgå genoplivning ved hjertestop.
Information skal forhindre tvivl
Ingen må være i tvivl om, hvornår en borger har ret til at fravælge genoplivning.
Derfor skal det fremgå helt tydeligt i hvilke situationer og for hvem ordningen gælder, samt at alt sundhedspersonale skal følge og respektere den enkelte borgers beslutning.
Der må ikke forekomme lokale fortolkninger af lovgivningen – det kræver klar og tydelig kommunikation, især rettet til sundhedsprofessionelle.
For at sikre at flest muligt får gavn af den nye ordning, skal information om den nå bredt ud til både svækkede ældre, deres pårørende, personale i ældreplejen, praktiserende læger, sygehuspersonale og andet relevant personale, der har meget borgerkontakt.
Det kræver god, lettilgængelig og letforståelig information.
Der ligger dermed en vigtig opgave hos myndighederne i at udarbejde materialer, lave kampagner mv., der kan bruges når den nye mulighed træder i kræft i december 2024.
Det er oplagt at samarbejde med relevante organisationer og foreninger for at nå bredt ud. Ældre Sagen stiller sig naturligvis til rådighed.
Stadig vigtigt at tale med familie og sundhedspersonale
Det er en stor beslutning at fravælge genoplivningsforsøg.
Derfor er det vigtigt at drøfte sin beslutning med både familie og sundhedsprofessionelle, før man tager sin beslutning og får den registreret.
Familie eller venner kan være en hjælp til at reflektere over valget og i ikke at tage forhastede beslutninger. Det kan også være en lettelse for familien at kende det ønske, den enkelte har, og dermed kunne respektere det ved et hjertestop.
Læs også: Lev livet og snak om døden
Derudover kan det være en god idé at drøfte beslutningen med sin læge eller andet sundhedspersonale. De kan rådgive og informere om fx beslutningens konsekvenser.
En sundhedsprofessionel vil også bedre kunne hjælpe med andre forhold i ens liv, der kan give anledning til overvejelser om en beslutning om fravalg. Det kan fx være en ubehandlet depression eller andre forhold, der kan behandles eller som man kan få støtte til på andre måder.
Læs også: Sundhedspersonale skal tale om døden
Med habile forstås, at personen skal være i stand til at træffe beslutningen på et oplyst og velovervejet grundlag.
Hvis den enkelte har registreret et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg vil sundhedspersonale, som fx praktiserende læger, sundheds- og plejepersonale, sygehuspersonale, ambulancereddere m.v. kunne se det digitalt.