Podcast

Lyt til Ældre Sagens podcasts

Fik min mor en værdig død

En lydfortælling i 6 afsnit.

Peter Egevang har på fornemmelsen, at hans mor ikke forlod denne verden på en god måde. Han beslutter derfor at undersøge morens sidste dage. 

Hvad sker der, når svarene rører ved følelser, der har været godt gemt siden morens død?

"Fik min mor en værdig død" er en fortælling i seks  afsnit, der handler om den sidste tid.


Fik min mor en værdig død afsnit 1

1:6 Mødet med eksperten

Peter Egevang er begyndt at tænke over sin mors sidste tid.

Var den måde, hun forlod livet på, i orden? Var det en værdig død? 

Han opsøger en ekspert for at finde ud af, hvad der egentlig menes med ”en værdig død”.

Men mødet med eksperten tager en uventet drejning. 

Varighed: 23 minutter


Fik min mor en værdig død afsnit 2

2:6  Papirerne i stuen

Peter beslutter sig for at fortsætte med at undersøge, om hans mor fik en værdig død.

Men han må også finde ud af, hvorfor han ikke var mere realistisk i forhold til hendes tilstand.

I stuen, hos faren, ligger en krøllet seddel med et navn på en person, der måske kan hjælpe med at komme tættere på et svar.

Varighed: 21 minutter


Fik min mor en værdig død afsnit 3

3:6 Hjemmeplejens journal

Peter besøger kommunen, og får adgang til hjemmeplejens journal.  

Gennem plejepersonalets notater bliver han klogere på, hvordan hans mor i virkeligheden havde det.

Og så opdager Peter, at han og kommunen flere steder har forskellige opfattelser af morens situation.

Varighed: 24 minutter


Fik min mor en værdig død afsnit 4

4:6 Vredesudbruddet

Peter er begyndt at tænke på en voldsom episode, der fandt sted i stuen. 

Episoden involverede hans far og en hjemmehjælper.   

Peter besøger hjemmeplejens leder, for at tale om det der skete. Og om den angst, moren ofte bliver ramt af i sygesengen.

Varighed: 24 minutter


Fik min mor en værdig død - delirium

5:6 Delirium

Peter har fået en mistanke om, hvorfor hans mor ofte var så bange.

Han har fået patientjournalen udleveret, og i den kan han se, at moren fik delir på hospitalet.

Peter opsøger en fagperson, der giver ham den samtale om morens tilstand, han aldrig fik med en læge.

Varighed: 22 minutter


Fik min mor en værdig død afsnit 6

6:6 Den sidste kommentar

Peters undersøgelse af hans mors sidste tid nærmer sig en afslutning. Han vender endnu en gang tilbage til den formiddag, hun døde.

Og så tænker han, at det ikke bør være tilfældigheder der afgør, om éns sidste tid bliver værdig.

Da fortællingen er ved at være slut, får Peters mor den sidste kommentar.

Varighed: 23 minutter

Spørgsmål og svar om podcast

Hvordan lytter jeg til podcasts?

Du kan vælge at lytte til Ældre Sagens podcasts her på hjemmesiden. Der vil løbende komme flere serier og flere afsnit, så der vil være mange timers lytning til dig.

Men du kan med fordel abonnere på vores serier i en podcast-app, på din smartphone, tablet eller pc.

En podcast-app gør det nemt for dig at følge med, når der kommer nye afsnit. Og der er rigtig mange udsendelser i en podcast-app, du kan vælge mellem - naturligvis også Ældre Sagens podcasts.

Læs hvordan du kommer i gang med at lytte til podcasts

Hvad er en podcast?

En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram – fx en drama-fortælling, en dokumentar eller et debatprogram.

Du lytter ikke til podcast på din radio, men via din smartphone, tablet eller computer. 

Læs om podcasts her

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Har du spørgsmål eller kommentarer til vores podcastserier, må du endelig sende dem til podcast@aeldresagen.dk.

Skriv også, hvis du har spørgsmål til, hvordan man lytter med.

Sidst opdateret 10.05.2021