Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Digital Post-loven

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Digital Post fra Offentlige afsendere (omstillingsperiode ved overgang til ny Digital Postløsning).

Ældre Sagen mener, at det er meget hensigtsmæssigt, at der med lovændringen i Digital Post-loven blev skabt hjemmel til at flytte borgernes eksisterende post til den enhver tid eksisterende postløsning, således at borgere fortsat kan se deres eksisterende digitale post. Vi anerkender derfor, at der i forbindelse med at understøtte en forsvarlig og sikker overgang fra den eksisterende postløsning til den kommende postløsning kan være behov for at indføre en midlertidig omstillingsperiode.

Det er dertil vores klare holdning, at en eventuel omstillingsperiode i ingen tilfælde må komme borgerne til skade, og at borgerens retsstilling ikke bliver forringet undervejs.

Alle skal selv kunne være i kontakt med det offentlige

ÆLDRE SAGEN ARBEJDER FOR, AT ALLE - SÅVEL DIGITALE SOM IKKE-DIGITALE - SELV SKAL KUNNE HOLDE KONTAKT TIL DE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER.
Læs mere om mærkesagen digitalisering

Sidst opdateret 25.03.2022