Folkepensionisters økonomi og konsekvenser af de seneste års prisstigninger
De høje prisstigninger fra 2020 til 2023 på blandt andet energi og fødevarer ramte folkepensionister hårdt. Denne analyse viser, at pensionister i gennemsnit oplevede større realindkomsttab end lønmodtagere. Realindkomsten er et mål for, hvad din indkomst er værd i forhold til, hvad du kan få for dine penge.
De store prisstigninger på energi og fødevarer i 2021 og 2022 lagde pres på mange danskeres økonomi. Men konsekvenserne var ikke lige store for alle. Folkepensionisterne var særligt udsatte, fordi de bruger en større andel af deres indkomst på nødvendige udgifter som bolig, varme og el, og fordi folkepensionen reguleres med forsinkelse i forhold til lønudviklingen.
Denne analyse undersøger folkepensionisters indkomst, forbrug og økonomiske råderum før og efter de store prisstigninger. Analysen er udarbejdet af HBS Economics for Ældre Sagen og bygger på data fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse og registre.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
- Folkepensionister har i gennemsnit lavere disponibel indkomst og forbrug end lønmodtagere.
- Folkepensionister bruger i gennemsnit omkring halvdelen af deres disponible indkomst på faste udgifter. Lønmodtagere bruger cirka en tredjedel. Faste udgifter omfatter udgifter til bolig, energi, transport, sundhed mv.
- Efter faste udgifter er husholdning den største post i budgettet for den gennemsnitlige folkepensionist. I gennemsnit bruger folkepensionister cirka 15 pct. af deres disponible indkomst på husholdning, mens lønmodtagere bruger cirka 10 pct. Udgifter til husholdning omfatter udgifter til mad, drikkevarer, alkohol, cigaretter mv.
- Folkepensionister oplevede i gennemsnit en realindkomstnedgang på 7 pct. fra 2020 til 2023 mod 4 pct. blandt lønmodtagere. Det større realindkomstfald blandt pensionister skyldes, at pensionisternes indkomst steg mindre, og at pensionisterne i gennemsnit brugte en større andel af deres disponible indkomst på de varegrupper, hvor prisstigningerne var størst.
- Folkepensionister med lav indkomst (personlig tillægsprocent på 1-100 pct.), der havde likvid formue over grænsen for at kunne få ældrecheck, oplevede størst nedgang i realindkomst fra 2020 til 2023.
