Folketingsåret skydes i gang: Det bør politikerne fokusere på
Regeringens lovprogram rummer en række forslag, der kan få stor betydning for seniorer og ældre. Samtidig ventes de foreløbige udmeldinger om regeringens finanslovsudspil at fylde i debatten. Ældre Sagen går bag overskrifterne og peger på tre store spørgsmål, som politikerne bør give klare svar på.
1. Flere penge mellem hænderne, men for hvem og hvor meget?
Regeringen vil give 1.000 kroner mere om måneden til de folkepensionister, der har mindst. Tidlig pension – Arne-pensionen – skal hæves med 3.000 kroner om måneden, og det skal bedre kunne betale sig at arbejde ved siden af efterløn, fleksydelse og tidlig pension.
Samtidig er der varslet et højere seniorfradrag, som skal gælde allerede fem år før folkepensionsalderen og frem til året før folkepensionsalderen. Det skal gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.
Det er forslag, der kan få mærkbar betydning for privatøkonomien. Men beløbene på forsiden fortæller ikke hele historien.
Når pensionen forhøjes for dem med de laveste indkomster, er det for eksempel afgørende, hvordan forhøjelsen spiller sammen med boligydelse, helbredstillæg og andre indkomstafhængige ydelser. En forbedring på papiret skal også kunne mærkes på kontoen. Det må aldrig være sådan, at man har mindre tilbage, fordi skat og modregning i sociale ydelser koster mere end 1.000 kr., hvis man f.eks. får udbetalt 1.000 kr. mere i ATP.
Samtidig skal der være gode muligheder for at fortsætte på arbejdsmarkedet for dem, der kan og vil. Men et længere arbejdsliv er ikke en reel mulighed for alle. Et pensionssystem skal også sikre en ordentlig tilbagetrækning for mennesker, der efter mange år på arbejdsmarkedet er nedslidte eller ikke længere kan arbejde.
2. Sundhed og ældrepleje skal hænge sammen
En stor del af de kommende ændringer handler om at skabe mere sammenhæng mellem sundhedsvæsenet og ældreplejen. Sygepleje skal integreres i helhedsplejen efter ældreloven. Det kan give mere sammenhæng, når sygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp i højere grad tænkes sammen. Samtidig skal kronikerpakker styrke indsatsen for mennesker med kronisk sygdom, og sundheds- og omsorgspladser skal spille en større rolle mellem hospital og eget hjem.
Ambitionen er god. Men når sygepleje bliver en del af helhedsplejen, skal den sundhedsfaglige kvalitet og de nødvendige kompetencer følge med. Der skal være tid og medarbejdere nok, kontinuitet i hjælpen og et tydeligt ansvar.
Det gælder også på demensområdet. Regeringens udmelding om 680 millioner kroner over fire år til en styrket demensindsats er et glædeligt tiltag. Ældre Sagen har længe efterlyst en ny national demenshandleplan med blandt andet bedre forebyggelse, tidligere opsporing og udredning, kronikerpakker og mere forskning.
Men demens er ikke en fireårig udfordring. Antallet af mennesker med demens vil stige markant i de kommende år. Derfor bør politikerne ikke alene diskutere størrelsen på den kommende indsats, men også hvordan demensområdet sikres en varig finansiering og bliver omsat til mærkbare forbedringer for mennesker med demens og deres pårørende.
Ældre Sagen glæder sig over demensmillioner
3. Digitalisering og AI – hvor er mennesket?
Regeringen vil ændre muligheden for fuldmagt ved brug af Digital Post og fremsætte lovforslag om offentlige myndigheders anvendelse af kunstig intelligens. Det er positivt at gøre det lettere at være pårørende, som vil hjælpe med Digital Post, og at AI får større politisk opmærksomhed. Men udfordringen er større end at gøre de digitale løsninger lettere at bruge.
Mange klarer uden problemer kontakten med det offentlige digitalt. Andre gør ikke, og nogle vil aldrig kunne gøre det på egen hånd. Man skal altid have adgang til at klare sig selv og ingen bør føle sig presset til at give en fuldmagt til familie eller andre pårørende. Derfor skal der være adgang til reel hjælp og brugbare alternativer ved siden af muligheden for at give fuldmagt og få andres hjælp.
AI rejser samtidig nye spørgsmål. Hvis teknologien bruges i sagsbehandling på for eksempel pensions-, social-, sundheds- eller plejeområdet, skal den enkelte kunne forstå, hvordan en afgørelse er truffet, få rettet fejl og få sin sag vurderet af et menneske.
Effektivisering må ikke ske på bekostning af retssikkerhed.
Se bag de store overskrifter
Der er meget positivt i de politiske planer og udmeldinger: bedre økonomi for nogle pensionister, bedre muligheder for en fleksibel tilbagetrækning, et tiltrængt løft af demensområdet, mere sammenhæng i sundhed og ældrepleje og større fokus på digital inklusion.
Men åbningsdebatten bør også handle om det, der står med mindre skrift: Hvem får reelt glæde af de økonomiske forbedringer? Bliver løftet på demensområdet langsigtet? Følger kvalitet, medarbejdere og rettigheder med, når sundhedsvæsenet og ældreplejen forandres? Og bliver digitalisering og AI indrettet efter mennesker eller forventes mennesker at indrette sig efter systemerne?
Det er de spørgsmål, politikerne også bør svare på til åbningsdebatten.