Ældres tænder skal prioriteres
Vederlagsfri tandpleje bør begynde med pensionister og kronisk syge
Ældre Sagen bakker op om regeringens ambition om at gøre tandpleje vederlagsfri. Det er i dag et paradoks, at behandling hos tandlægen ikke er gratis på samme måde som behandling hos egen læge og speciallæge.
Tandsundhed er en vigtig del af den samlede sundhed. Problemer i munden kan have store konsekvenser for resten af ens helbred. Derfor er det også vigtigt, at vederlagsfri tandpleje kommer de grupper til gavn, som har det største behov og udfordringer tandsundhedsmæssigt først.
Tandsundhed er en del af sundheden
Forskning viser, at der er sammenhæng mellem parodontitis og blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Der er også dokumenteret sammenhænge til en række kroniske sygdomme som diabetes, leddegigt og andre alvorlige lidelser. Derfor giver det både sundhedsmæssig og samfundsøkonomisk mening at se tandsundhed som en integreret del af sundhedsvæsenet.
Når mennesker med kronisk sygdom ikke har råd til nødvendig tandbehandling, kan det påvirke deres generelle helbred og øge behovet for anden behandling senere.
Fyldningsgenerationen kan ikke forebygge sig ud af problemerne
Mennesker, der voksede op i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, kaldes ofte "fyldningsgenerationen". Da de var børn og unge, var forebyggelse af tandsygdomme langt mindre udbredt end i dag. Mange fik derfor et stort antal fyldninger, som nu er blevet gamle og skal udskiftes eller repareres. Det kræver løbende tandbehandling og vedligeholdelse for at bevare en god tandsundhed.
I modsætning til yngre generationer kan fyldningsgenerationen ikke forebygge sig ud af disse problemer. De bærer konsekvenserne af en anden tid i tandplejen, og det bør tages med i politiske prioriteringer.
Økonomien holder mange væk fra tandlægen
Regeringens ambition om gratis tandpleje er et vigtigt skridt mod større lighed i sundhed.
For mange pensionister spiller økonomien en afgørende rolle. Store tandlægeregninger kan være svære at betale, særligt for mennesker på folkepension eller med kronisk sygdom og høje sundhedsudgifter.
Konsekvensen er, at nogle udskyder eller helt fravælger tandlægebesøg. Problemer, der kunne være behandlet tidligt, udvikler sig derfor ofte til mere omfattende og dyrere behandlinger.
Hvis målet er at sikre lige adgang til sundhed, bør økonomien ikke afgøre, om man kan passe på sine tænder.
Læs om eksisterende tilskudsmuligheder til tandbehandling
Sårbare ældre har brug for en særlig indsats
Mange ældre når et tidspunkt i livet, hvor de på grund af svækkelse enten fysisk eller kognitivt ikke selv evner kan sikre en god daglig mundhygiejne. Undersøgelser viser, at omkring 80 procent af beboerne på plejehjem har behov for hjælp til mund- og tandpleje. Manglende støtte kan få alvorlige konsekvenser for både ernæring, smerter, tyggeproblemer, livskvalitet og generel sundhed. Mennesker med demens er særligt udsatte, fordi de både har øget risiko for tandproblemer og kan have svært ved at udtrykke smerter og ubehag fra mund og tænder.
Der er derfor behov for en styrket indsats over for sårbare ældre. Det forudsætter blandt andet, at plejepersonalet får mere viden om mund- og tandpleje, så mundsundhed bliver en naturlig og integreret del af den daglige omsorg.
Automatisk visitation til omsorgstandpleje
Sundhedsstyrelsen slår fast, at kommunerne har pligt til at tilbyde omsorgstandpleje til voksne borgere, som på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud.
Men alt for mange skrøbelige ældre får ikke den omsorgstandpleje, de har ret til. Kun omkring halvdelen af målgruppen er visiteret til ordningen, selvom mange plejehjemsbeboere og ældre med omfattende hjemmehjælp har vanskeligt ved at benytte den almindelige tandpleje. Kendskabet til omsorgstandpleje er begrænset, og adgangen varierer betydeligt mellem kommunerne.
Ældre Sagen mener derfor, at visitation til omsorgstandpleje skal ske automatisk, når en svækket ældre bevilges omfattende hjemmehjælp eller flytter på plejehjem.
Samtidig skal den ældre have adgang til transport og ledsagelse ved behov.
Alle ældre skal som en del af omsorgstandplejen tilbydes en individuel mundplejeplan, samt en styrket indsats, hvor omsorgstandplejen opkvalificerer ældreplejens personale om vigtigheden af en god mundsundhed.