Sammen gør vi en forskel

Ældrechecken er Ældre Sagens idé og et konkret eksempel på arbejdet for at forbedre økonomien for de folkepensionister, der har mindst.

Dansk Folkeparti tog idéen op politisk, og ældrechecken blev en del af finanslovsaftalen med V-regeringen i 2003.

Den økonomiske håndsrækning blev permanent i 2004, og i dag får ca. 300.000 danskere op til 26.900 kroner årligt før skat.

Ældre Sagen lancerede i 2019 begrebet New Deal i ældreplejen, som satte fokus på behovet for at se ældreplejen efter i sømmene og forbedre den.

Efter pres på politikerne og ikke mindst efter TV 2’s dokumentar "Plejehjemmene bag facaden" kom der i 2020 politisk fokus på forholdene i ældreplejen. Ældre Sagen dokumenterede, at mange hjemmehjælpsmodtagere følte, at de levede i en svinesti og på en banegård, fordi de fik for lidt hjælp af for mange skiftende hjælpere.

I 2022 lancerede Mette Frederiksen i sin nytårstale en ny ældrelov, der trådte i kraft i 2025.

Ældreloven er et fundament for en god ældrepleje, men mangler præcise krav til kommunerne, mener Ældre Sagen.

Læs: Ældreloven – sådan påvirker den dig

Et flertal i Folketinget ønskede i forliget om finansloven for 2016 at beskære boligydelsen til pensionister med lav indkomst. Det ville især ramme tusindvis af ældre på plejehjem, der kun kan betale for husleje, mad og pleje, hvis de får boligydelse.

Ældre Sagen sørgede for, at en 90-årig mand på plejehjem kom i TV-Avisen. Han kunne lige med nød og næppe blive boende på plejehjemmet på grund af sin boligydelse.

Sagen skabte den nødvendige opmærksomhed hos politikerne, og finanslovsforhandlingerne blev – helt uhørt – genåbnet. Det endte med, at boligydelsen blev bevaret, og dermed blev økonomien sikret for mange plejehjemsbeboere.

Læs: Boligydelse og boligsikring – støtte til din bolig

Før 2019 eksisterede et ”satspuljefradrag”, som trak 0,3 % fra ydelsen til bl.a. pensionister. Over en 10-årig periode ville dette årlige fradrag løbe op i over 6.000 kroner mindre om året til de dårligst stillede folkepensionister. Det betød, at folkepensionister haltede bagud i købekraft i forhold til lønmodtagere.

Ældre Sagens indsats var med til at få satspuljefradraget afskaffet i 2019, så folkepensionen følger lønudviklingen – dog med forsinkelse.

Ældre Sagen og vores lokalafdelinger er i løbende dialog med kommuner i hele Danmark og deler viden og forslag. Men Ældre Sagen holder også et vågent øje med kommunerne og går i aktion, hvis de bryder loven på ældreområdet.

I 2010 måtte Kolding Kommune ændre visitationen til hjemmehjælp, mens Faxe Kommune måtte stoppe med at opkræve brugerbetaling. I 2024 slog Ankestyrelsen fast, at Egedal Kommune havde handlet i strid med loven, da kommunen flyttede plejehjemsbeboere med demens uden samtykke.

Ældre Sagen var med til at sikre, at influenzavaccination blev gratis for personer over 65 år fra 2007.

I 2008 satte Ældre Sagen gang i debatten om fast tilknyttede læger på plejehjem. Der kom flere forsøgsordninger, og fra 2016 har ordningen været permanent.

Ældre Sagen deltog også i det politiske arbejde for Den Nationale Demenshandlingsplan, der blev lanceret i 2017 for at forbedre vilkårene for mennesker med demens og deres pårørende. Det er en kamp, vi stadig kæmper. Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt, uanset hvor langt de er i demenssygdommen.

Da danskerne i 2012 blev pålagt at være i digital kontakt med det offentlige, fik Ældre Sagen skrevet ind i loven, at man kunne blive fritaget for digital post.

Det var helt urimeligt at tvinge en 80-årig, der aldrig havde brugt en computer, til at være i digital kontakt med det offentlige. Derfor blev det muligt at blive fritaget.

Samtidig har Ældre Sagen gennem årene hjulpet en kvart million ældre med at forstå og bruge digital post gennem gratis it-kurser i Ældre Sagens lokalafdelinger.

I dag er ca. 238.000 danskere fritaget for digital post.

Tidligere fik ældre, der arbejdede efter folkepensionsalderen, mindre i folkepension på grund af modregning. For nogle betød det, at de fik meget lidt ud af at blive ved med at arbejde.

Efter års pres fra Ældre Sagen stoppede modregningen af ægtefællers arbejdsindkomst i folkepensionen i 2022. I 2023 blev modregningen af egen arbejdsindkomst også fjernet. Det er en medvirkende årsag til, at over 100.000 danskere i dag arbejder videre efter pensionsalderen.

Læs: Vil du arbejde efter, du er gået på pension?

Ældre Sagen har i mange år påpeget forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af alder. Inspireret af det norske Senter for Seniorpolitikk var Ældre Sagen i 2023 med til at etablere Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet. Ældre Sagen har dokumenteret aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og er med i Videnscentrets styregruppe.

I 2026 lancerede Ældre Sagen sammen med Jobindex en jobbank for seniorer. Mange af stillingerne i jobbanken er på deltid og/eller tilbyder fleksibilitet, som mange seniorer efterspørger.

Gå til Ældre Sagens Jobbank