Skolens ekstra hånd

Hver mandag møder Jørgen ind på Sophieskolen i Nykøbing Falster, hvor han gennem de sidste ni år har været frivillig skoleven. I alle ni år har han samtidig været aktivitetsleder.

 

- Jeg elsker at komme her på skolen. Det giver mig energi, og jeg glæder mig altid til at komme her, siger han. 

Fra bankverdenen til klasseværelset

Jørgen har igennem hele sit arbejdsliv arbejdet i en bank, men allerede som ung troede han faktisk at han skulle være skolelærer. 

— Jeg havde altid drømt om at blive lærer, men af en eller anden grund endte jeg i bankverdenen. Da den tid var slut og jeg skulle på pension, hørte jeg om skolevenner. Den chance skal jeg tage, fortæller han. 

Den beslutning har han ikke fortrudt. Ni år senere er han i dag blevet en fast del af skolens hverdag.

 

Men rollen handler ikke om at stå ved tavlen eller tage styringen. Tværtimod. 

 

— Det er læreren, der sætter retningen. Jeg er bare der for at hjælpe. Nogle elever har brug for lidt ekstra støtte eller opmærksomhed, og hvis jeg kan give dem det, så betyder det noget, siger han.

 

Det er især de små fremskridt, der gør indtryk. Ikke nødvendigvis karakterer eller regnestykker, men de forandringer, der sker over tid. 

 

— Der er så mange børn, der har brug for støtte. Og det er fantastisk at få lov til at følge dem. Når man ser et barn vokse, få mere selvtillid eller turde lidt mere, så ved man, at man er en del af noget vigtigt, siger han. 

Det er ikke eleverne alene, der får noget ud af mandagene. Det gør Jørgen også.