At våge er at give nærvær
Helene Svanekier Rank Sabransky er både våger og aktivitetsleder i Vågetjenesten hos Ældre Sagen Tornved-Svinninge. I fem år har hun været en del af vågetjenesten, men ønsket om at blive våger opstod længe før, hun selv trådte ind i rollen.
”Jeg har tænkt på det i mange år. Da muligheden bød sig, vidste jeg med det samme, at det var noget, jeg gerne ville”, fortæller hun.
For Helene handler arbejdet som våger om noget helt grundlæggende: at ingen skal være alene i livets sidste timer.
”Jeg har så meget kærlighed i mig, som jeg får lov til at dele ud af. Det giver mig en indre ro og en god samvittighed”, siger hun.
Det eneste, det kræver er empati
For mange kan rollen som våger virke som en opgave, der kræver særlige kompetencer eller en faglig baggrund. Men sådan ser Helene ikke på det.
”Jeg møder tit mennesker, som tror, at man skal kunne en hel masse for at blive våger. Men det eneste, det kræver, er empati. Jeg har ingen faglig baggrund, jeg har bare omsorg for andre mennesker”, siger hun.
Betydningen
Når Helene selv tager ud på en vågevagt, har hun ofte sit strikketøj med i tasken og måske en bog eller nogle sange. For hver vågning er forskellig. Nogle ønsker samtaler, højtlæsning eller sang. Andre har brug for noget langt mere stille.