På besøg i Grindsted
Gudrun Kristensen bor i Grindsted og har været besøgsven de sidste otte år. Det er helt naturligt for hende, der har arbejdet med mennesker hele sit liv: Først i SFO med skolebørn, i børnehave og i mange år som SOSU-hjælper i ældreplejen.
Indtil 2024 arbejdede Gudrun på et plejehjem, men smadrede sin venstre fod i en bilulykke på vej hjem fra indkøb.
- Jeg var 60 år, og lige der stoppede mit arbejdsliv brat. Jeg havde slet ikke troet, jeg skulle stoppe så tidligt på arbejdsmarkedet. Det har været svært at acceptere. Nu venter jeg på en afklaring angående pension.
Efter ulykken har Gudrun ikke den energi, hun havde før. Men trods smerter forhindrer det hende ikke i at være besøgsven for to ældre mennesker, som hun besøger fast.
8 år som besøgsven
Når man er besøgsven for en ældre (frisk) dame på 102 år, der stadig bor i sin lejlighed, mærker man historiens vingesus i samtalens forløb.
- Det er megaspændende at høre om hendes barndom og ungdom, som var så anderledes end min egen. Det er jo historier, som går i glemmebogen en dag, men jeg får nogle af dem, fortæller Gudrun.
På den måde er det både besøgsven og besøgsvært, der får noget ud af besøgene, der typisk finder sted en gang om ugen eller hver anden uge.
- Det giver mig meget energi at være besøgsven. Jeg mener, jeg kan gøre en forskel for dem, der sidder meget alene. Vi giver hinanden noget uvurderligt, når det er bedst, siger Gudrun.
På knus meget hurtigt
Der er mange emner, der bliver berørt under sådan et besøg på halvanden times tid. Det kan være frustration over, at ens børn ikke kommer så tit og besøger en. Det kan fylde rigtig meget.
Eller hvad der sker både ude i verden og hjemme i lille Danmark og i ens egen by.
De taler også om døden og om at være bange for at dø. Det sidste er heldigvis ikke noget som skræmmer Gudrun, der har været vant til at arbejde tæt på døden som SOSU-hjælper.
- Jeg kommer meget tæt på de her mennesker – og her kan jeg faktisk bruge min uddannelse til at skabe en tryghed for en nærværende og tæt samtale. Næsten fra første møde var jeg på knus med den ene af de damer, jeg besøger.
Lille eller ingen familie
Selvfølgelig kommer hjemmeplejen i de hjem Gudrun besøger, men de har jo travlt og skal videre til den næste. Og selvfølgelig kommer familien på besøg, men nogle af dem bor langt væk. Og andre har lille eller ingen familie.
- Jeg føler, jeg gør en forskel! Det, at jeg har tid til at snakke om løst og fast og bekymringer og få en kop kaffe, det betyder altså noget.
Mine egne smerter træder lidt i baggrunden, og jeg bliver nysgerrig på deres liv.
Som besøgsven skal du have lidt overskud, du kan give til andre, og du får meget igen, fortæller Gudrun Kristensen.
Vil du også være frivillig?
Lyder det spændende? Tilmeld dig som frivillig indenfor vores socialhumanitære aktiviteter her: