5 tips hvis du overvejer bofællesskab
Få 5 gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du overvejer at flytte i et seniorbofællesskab.
I et seniorbofællesskab er der mere fokus på det sociale end i andre boligformer.
Som beboer forpligter du dig de fleste steder til at deltage i fælles aktiviteter og hjælpe med at vedligeholde de fælles faciliteter.
Derfor har du mere at gøre med dine naboer, end du måske før har været vant til.
1. Overvej det grundigt
Inden du flytter i seniorbofællesskab, skal du overveje, om du:
- gerne vil have et tæt fællesskab, hvor I bor tæt på hinanden og hjælper hinanden?
- vil bruge tid på at diskutere beslutninger om fællesskabet – og om du kan acceptere, at det ikke er dig, men fællesskabet, der afgør beslutningerne?
Det kan være en god idé at besøge et eksisterende seniorbofællesskab for at snakke med beboerne og få en fornemmelse af, om det er noget for dig.
Det er vigtigt, at du er indstillet på at have social kontakt med de andre beboere – både nu og når du bliver ældre.
Derfor skal du vurdere, hvor vigtigt det er for dig at have tid for dig selv, i forhold til at du også bidrager til fællesskabet.
- Et seniorbofællesskab består af selvstændige boliger med eget køkken og bad
- Du deler fælles faciliteter med de andre beboere, fx have-arealer, værksted og fælleshus
- De fleste steder tilbyder aktiviteter for fællesskabet, fx fællesspisning, vandrehold, håndværkslære, fredagsbar eller kortklub
- En bolig er typisk 65-100 m2, og beboerne er 50-65 år, når de flytter ind
- Der kan både være leje-, ejer- eller andelsboliger i et seniorbofællesskab. Det består typisk af 30-75 boliger.
2. Tænk over dine behov i fremtiden
Beslutter du dig for, at seniorbofællesskab er noget for dig, skal du overveje flere ting.
Vil du bo sammen med ældre, eller vil du bo i et bofællesskab med blandede aldersklasser, fx børnefamilier?
Overvej, hvor du gerne vil bo. For nogen er det vigtigt at bo med let adgang til fx butikker, byliv, kulturtilbud og motionsmuligheder, mens andre gerne vil bo tæt på natur og grønne områder.
Tænk også over, at dine behov og krav til din bolig ændrer sig, i takt med at din krop ændrer sig med alderen.
Kan du fortsætte med daglige gøremål som at lave mad og gøre rent, selv om du om ti eller 20 år måske går mere usikkert, ser dårligere eller bruger rollator eller kørestol?
Læs også: Indret din bolig så du kan bo der længst muligt
3. Tag stilling i god tid
Behovet for nye, sociale fællesskaber kan opstå pludseligt, når du er omkring 50 år.
Måske flytter dine børn hjemmefra, måske ændrer din fysik sig, eller måske begynder du at overveje at stoppe med at arbejde, og hvad du så skal lave.
De fleste seniorbofællesskaber har ventelister, så du kan risikere, at du skal vente i lang tid, før du bliver tilbudt en bolig. Det tager også lang tid at opføre nye seniorbofællesskaber – fem-syv år er ikke unormalt.
Derfor er det en god idé så tidligt som muligt at tage stilling til, om du kan tænke dig at bo i seniorbofællesskab – allerede når du er 50-55 år.
4. Find det rette sted
Du kan undersøge, om der er ledige bofællesskaber i den kommune, du gerne vil bo i, hvis du vil flytte ind i et eksisterende bofællesskab.
Søg fx i bofællesskabsdatabasen på bofaellesskab.dk, der giver et samlet overblik over bofællesskaber og seniorboliger med fællesrum.
Læs mere på www.bofaellesskab.dk
Du kan også se en oversigt over seniorfællesskaber i Danmark på bolius.dk.
Se oversigt over seniorbofællesskaber på www.bolius.dk
Mange af de almene boligforeninger har også bofællesskaber eller seniorbofællesskaber. Spørg din lokale boligforening.
5. Vær forberedt på ansøgningsproces
Nogle seniorbofællesskaber vurderer nye beboere efter kriterier som alder eller køn.
Det kan fx være for at få en lige kønsfordeling (flere kvinder bor i seniorbofællesskab end mænd), for at undgå, at mange beboerne bliver gamle på samme tid, eller for at sikre, at bofællesskabet er attraktivt for ’yngre ældre’ på 50-55 år.
Det kan betyde, at du skal gennem en ansøgningsproces, før du kan flytte ind. Det kan fx være, at du skal sende en motiveret ansøgning, eller at du skal til et fysisk møde med andre interesserede fra ventelisten, arrangeret af bofællesskabet.
Et seniorbofællesskab kan bestå af leje-, ejer- eller andelsboliger.
Prisen for en bolig i et seniorbofællesskab kan være relativt høj, da der er flere fællesudgifter end i andre boligformer. Hvad du skal vælge, kommer derfor bl.a. på din økonomi.
En almen lejebolig er som udgangspunkt den billigste. Her ligger huslejen typisk på omkring 6.500 kr. Derudover skal du betale et indskud på 30.000 kr., som du kan finansiere ved at låne pengene i banken eller med opsparing.
Er der tale om en andelsbolig, er huslejen typisk 7.500 kr., når andelen koster 1.300.000 kr. Du kan låne penge til en andelsbolig i banken, men ikke som realkreditlån.
Vælger du et seniorbofællesskab med ejerboliger, er fællesudgifterne typisk på 6.500 kr. om måneden, hvis boligen koster 3.000.000 kr. Du kan låne penge til en ejerbolig med et realkreditlån.
Hvis du vil starte dit eget seniorbofællesskab
En anden mulighed er at starte dit eget seniorbofællesskab. Det er en større og mere omfattende beslutning og proces, især hvis bofællesskabet skal bygges fra bunden med bygninger, kloak, vand, varme osv.
I Ældre Sagen pjece ”Kort og godt om seniorbofællesskaber”, kan du læse mere om hvilke overvejelser, du skal gøre dig, hvis du vil starte et seniorbofællesskab.
Hent Ældre Sagens pjece ”Kort og godt om seniorbofællesskaber” som pdf-dokument
Vil du læse mere om seniorbofællesskaber, kan du læse Ældre Sagens guide til seniorbofællesskaber.
Hent Ældre Sagens guide til seniorbofællesskaber som pdf-dokument