Weekendophold i København

Weekendophold på Sjælland

Har du lyst til en smuttur væk fra hverdagens sysler, så foreslår vi et weekendophold på Sjælland. Læs om dine muligheder for at booke et hotelophold på Sjælland med gode rabatter på både overnatninger og morgenmad.

Selv om vi bliver ældre, bliver hverdagen ikke nødvendigvis mere kedelig. Måske er du blevet efterlønner eller pensionist, og det giver alle ugens dage helt nye muligheder. Måske er du en af de rutinerede kræfter, der er tilbage blandt de yngre kolleger på arbejdsmarkedet og holder dermed et højt tempo alle ugens dage. Børnene er med stor sandsynlighed fløjet fra reden - den forandring har krævet omstilling efter mange år med mere end to i husstanden. Uanset hvor vi befinder os i livet, finder vi en hverdag - en der giver mening for os, og som vi ønsker at udvikle os af.

Sagt på en anden måde; det er ikke sikkert, at vi slipper ud af hverdagens rutiner, selv om livet ændrer sig for. Der vil stadig være behov for at trække stikket - sige nej til at passe børnebørnene en weekend - og tage på et weekendophold eller et hverdagsophold og give sin partner lidt ekstra opmærksomhed. Med et ophold får I mulighed for at opleve ting, der kan bringe jer tættere sammen.

Overnatning i København

Danmarks smukke hovedstad byder på masser af oplevelser. Besøg Tivolis gamle have, gå en tur langs Nyhavns kulørte huse eller kig ud forbi slottene på Amalienborg. København rummer mange kulturelle oplevelser og ikke mindst restaurantoplevelser på øverste hylde.

Med et medlemskab hos Ældre Sagen er der en håndfuld hoteller i hovedstaden, hvor du kan få rabat på dine kommende overnatninger. Book fx dit næste weekendophold på det helt nye Comwell Copenhagen Portside, som er placeret i det mondæne Nordhavn tæt på Østerbro. Hotellet ligger tæt på den nye metroring, og du er hurtigt inde ved Rådhuspladsen. Book dine næste overnatninger med 20%. Der er morgenmad inkluderet. Læs mere om Comwell Portside her

Hvis du mere er til et mindre familiedrevet hotel, så skal du booke dine overnatninger i København på Hotel Christian IV, som ligger centralt ved Kongens Have. Der er dermed ikke mere end 10 min gang til Kongens Nytorv og Det Kongelige Teater. Hotellet har 42 hyggelige værelser og der følger morgenmad med til alle overnatning. Book dit hotelophold nu og spar 15%

Hotelophold på Sjælland

Hvis du ikke har lyst til en tur ind til København, findes der også mange gode alternativer rundt omkring på Sjælland. I Roskilde kan du overnatte på Zleep Hotel, til en god pris. I Roskilde kan du opleve den imponerende domkirke, hvor du finder en række kongegravsteder. Roskilde Domkirke er også på Unescos Verdensarvsliste.

Weekendophold giver overskud

Et weekendophold på Sjælland er værd at overveje, hvis du vil have et afbræk fra hverdagen og opleve en del af smukke Danmark. Med et hotelophold skal du ikke spekulere på madlavning, eller oprydning. Du skal bare læne dig tilbage og nyde tiden sammen med dine kære eller med gode venner. Til alle overnatninger følger morgenmadsbuffet, så du får en god start på dagen.

Ældre Sagen samarbejder med en række hoteller på Sjælland. Vores tilbud ligger på mellem 15-25% på overnatninger inkl. morgenmad.

Hotelophold

Sidst opdateret 18.12.2020