Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Museum Kolding - Skamlingsbanken få rabat på entréen

Skamlingsbanken er en del af Museum Kolding. Området er fredet, og derfor er besøgscenteret bygget ind i banken, og der er jord og græs på det buede tag. Det ligner banken som det så ud før, men hvor man fra vandsiden kan kigge ind i centeret gennem store glaspartier. Få rabat på entréen og på årskort.

Samarbejdspartner

Museum Kolding

Rabat

Få 10% rabat på entrebilletten og på årskort til Skamlingsbankens Besøgscenter.

  • Årskort med ledsager til alle tre besøgssteder eller
  • Årskort (uden ledsager) til alle tre besøgssteder.

Bemærk

Tilbuddet gælder for kortholder, ved familiemedlemskab gælder det for begge navne på kortet.

Besøgscentret

Besøgscentret på Skamlingsbanken holder lukket i januar og februar.

Find vej

Besøgscentret på Skamlingsbanken

Skamlingvejen 125

6093 Sjølund

Museum Kolding - Skamlingsbanken Besøgscenter

Kik endelig indenfor i Skamlingsbankens besøgscenter, der med sin arkitektur smelter ind i det unikke landskab. Gå på opdagelse i den digitale fortælling og bliv klogere på de fire store kræfter – naturen, stedet, talen og samlingen – der har gjort Skamlingsbanken til det nationale samlingssted, det er i dag.

Café Skau

Fra besøgscentrets Café SKAU er der den mest fantastiske udsigt over området med Lillebælt i baggrunden. Det perfekte sted at nyde en god kop kaffe med lidt sødt eller en let anretning. Benyt også lejligheden til at gå på opdagelse i besøgscentrets museumsbutik, der frister med fine bæredygtige gaveartikler.

Naturen

Skamlingsbanken er formet af kræfterne fra den seneste istid, hvor gletsjere fra Lillebælt skubbede sten, grus og ler foran sig og dannede det markante morænelandskab med stejle bakker og slugter. Banken har en meget stor variation i jordbunden, som gør den til levested for usædvanligt mange forskellige planter og dyr.

Historien

Siden 1843 har Skamlingsbanken været et folkeligt og nationalt samlingssted. Store talere har stået på banken og talt med en kraft, der har ændret forholdene for mange; for retten til at tale dansk, for kvinders valgret og til fejringer som den store befrielsesfest i 1945.

Guidet tur

Skamlingsbanken rummer så mange fortællinger, at det er oplagt at booke en guidet tur med en af Museum Koldings guider, som levende fortæller om områdets mindesmærker og de stærke kræfter, der har skabt stedet. Pris 80 kr. 

Gåture

Det er oplagt at kombinere besøget med en travetur i områdets stejle bakker og dybe slugter. På Skamlingsbanken er der anlagt flere dejlige traveruter - både til en slentretur på bankens top eller en mere strabadserende vandretur - valget er jeres. Stierne er gode, men terrænet er en smule kuperet - husk på, det er Syd- og Sønderjyllands højeste bjerg. Allerøverst oppe på Højskamlingen 113 meter over havet er udsigten over landskabet og Lillebælt ubeskrivelig. Planlæg dit besøg 

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Billetter købes i Skamlingsbankens Besøgscenter
  • Vis dit gyldige Ældre Sagens medlemskort for at opnå rabatten

Kontaktoplysninger

Telefon: 76 33 81 00
E-mail: info@museumkolding.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud