Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Museet Sønderskov

Museet Sønderskov i Brørup befinder sig på Sønderskov Herregård fra 1620. Som medlem af Ældre Sagen får du 15% rabat på entrebilletten.

Samarbejdspartner

Museet Sønderskov

Rabat

Få 15% rabat på entrebilletten. Tilbuddet gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Rabatten gælder både på faste udstillinger og særudstillinger.

Museets åbningsdage

Museet Sønderskov har åbent tirsdag til søndag fra klokken 11.00-16.00.

Bemærk

Museet har mange trapper mellem etagerne og høje dørtrin. Det kan derfor være svært at komme rundt med rullestol eller rollator.

Find vej

Museet Sønderskov

Sønderskovgårdvej 2

6650 Brørup

Besøg Museet Sønderskov og tag med på en rejse tilbage i tiden

Museet Sønderskov befinder sig på Sønderskov Herregård fra 1620. Herregården ligner andre herregårde, men tag ikke fejl. Helt unikt for herregården er dens særlige bemalede tapeter, flere typer vægmalerier og smukke lofter. 
 
Sønderskov er nævnt for første gang i 1400-tallet, men vi kender ikke meget til de ældste bygninger. Det kvadratiske voldsted med voldgrav omkring kunne tyde på at det ældste Sønderskov også lå her, men vi mangler klare beviser på det.

Bygningen brændte i starten af 1600-tallet, og herefter blev genopbygget af adelsmanden Thomas Juel. Det skete i 1614-1620. 
Thomas Juels hus var en renæssancebygning. I 1700-tallet stillede arkitekturen andre krav. Bygninger skulle være stilrene og regelmæssige, og derfor blev Sønderskov ombygget af flere omgange i løbet af 1700-tallet. Vinduerne blev placeret helt regelmæssigt på facaderne, og der tilføjedes nye bygninger. Det er et hus fra 1700-tallet, vi ser i dag. 

Sønderskov var fast beboet frem til omkring 1925. Men herefter fulgte en periode med skiftende ejere og stadigt ringere bevaringsstand. Huset stod og forfaldt mere og mere, på trods af fredningen. Forfaldet blev særlig slemt i 1970'erne og 80'erne, hvor de daværende ejere søgte om tilladelse til nedrivning. Dette var imidlertid ikke muligt, da bygningen er fredet. Derfor måtte der findes en anden løsning.

Statens Bygningsfredningsfond og Planstyrelsen gik aktivt ind i sagen, og det lykkedes at få frastykket hovedbygningen, haveområdet og en mindre skovpart.
Bygningen blev i 1986 solgt videre til tømrermester Helge Kragelund, der påtog sig at gennemføre den gennemgribende og nænsomme restaurering - et arbejde, der stod på i 7 år, og som er blevet hædret med tildelingen af Europa Nostra diplom i 1992. 

Sideløbende med restaureringen var der blevet oprettet en forening, som havde til formål at starte et kulturhistorisk museum på denne egn. De to projekter fandt sammen, og museet fik plads på Sønderskov. Det blev statsanerkendt i 1990.

Museet flyttede ind midt under restaureringen og fik dermed mulighed for at tilpasse en række funktioner og indretninger undervejs.
I dag drives museet af 16 fastansatte, og et stort antal projektansatte. Antallet varierer, men vi er typisk 16-19 medarbejdere i huset til daglig. Samtidig er de stolte af at have en stor skare af frivillige, der hjælper til ved en lang række opgaver. Dette er en vigtig del af identiteten på Sønderskov.

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Rabatten kan bruges, når man betaler entré i herregårdsbutikken.
  • Der tages dog forbehold for, at visse særarrangementer og særlige begivenheder ligger uden for rabatordningen. 

Kontaktoplysninger

Telefon: 75 38 38 66

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud