Ferie alene - Oplevelser i Aarhus & Østjylland

Medlemspris

4.399 kr. pr. person i enkeltværelse. Normalpris 4.899 kr.

Afrejse

Tirsdag den 9. november. Hjemkomst: fredag den 12. november 2021.

Opsamling

Hillerød, Holte, Lyngby, København (DGI-Byen), Glostrup, Høje Taastrup, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Nyborg, Odense, Middelfart & Fredericia.

Samarbejdspartner

Egon's Rejsebureau
Odder

Vis tilbud på kort

Bliv medlem

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?
- så meld dig ind her

Info om partner

Egon's Rejsebureau
Tlf.: 70 20 18 47
E-mail: rejser@egons.dk

Bestil her

Bestil din rejse på tlf.  70 20 18 47

Hav venligst dit medlemsnummer klar ved bestilling.

Daglig åbningstid
Mandag-fredag 09.30 - 16.30.

Bestil rejsen online klik her

 

Rabatkode

Ved booking benyt/oplys kode: ÆS-ALENE
Prisen inkluderer 
  • Busturen i 4-****turistbus 
  • 3 x overnatninger i enkeltværelse 
  • 3 x morgenmad 
  • 3 x aftensmad 
  • 3 x aftenkaffe/the
  • 4 x frokost 
  • Entré og rundvisning: Moesgaard Museum
  • Guidet busrundtur i Aarhus
  • Rundvisning på Aarhus Rådhus
  • Entré og rundvisning: Den Gamle By
  • Rundvisning i Væksthusene, Botanisk Have
  • Entré og rundvisning: Aros Kunstmuseum 
  • Gebyr til Rejsegarantifonden 

Oplevelser i Østjylland & Aarhus

Velkommen til Ferie alene – i fællesskab på busrejsen,  hvor der er fokus på kunst, kultur, historie og design.

Rejsen er for alle der rejser alene, og alle bliver indkvarteret i enkeltværelser uden tillæg. På 4 dagen venter et spændende besøg på bl.a. Moesgaard Museum, ARoS og Den Gamle By i Aarhus. 

1. dag: Moesgård Museum

Afrejse fra Nordsjælland, København, Sjælland, Fyn og Jylland. Undervejs nydes en god fælles frokost. Derefter videre til turens første højdepunkt nemlig det nye Moesgaard Museum, som opleves på en guidet rundvisning. På Moesgaard Museum bliver fortiden bragt til live i Aarhus.

Moesgaard Museum er en attraktion af international niveau både i kraft af arkitekturen, udstillingerne, i iscenesættelsen og den naturskønne beliggenhed i Skåde Bakker syd for Aarhus med udsigt til både skov og hav. Moesgaard Museum har to stjerner i Michelin’s attraktionsguide.

Der bliver god tid på Moesgaard Museum – Nyd en kop kaffe i caféen, hvor store panoramavinduer giver et fantastisk udsyn til museets naturskønne omgivelser. Derefter fortsætter I til Odder Parkhotel – indkvartering i enkeltværelser, alle med bad/toilet. Derefter nydes aftensmaden. 

2. dag: Byrundtur i Aarhus – Rundvisning på Rådhuset

Morgenmad på hotellet. I dag skal I starte med at udforske Aarhus. Med en autoriseret Aarhus guide, tager I på opdagelse i byen -i form af en busrundtur. Turen går også omkring havnen, hvor I kommer forbi det nye lejlighedsbyggeri ”Isbjerget”. Rundt i byen, på den guidede byrundtur, bliver I præsenteret for mange af byens seværdigheder.

Der vil blive kørt gennem de ældre smukke gader ud forbi Aarhus Havn til byens sydlige bydel forbi regentfamiliens sommerresidens, Marselisborg Slot og Mindeparken.

Turen kan bl.a. gå forbi Aarhus Universitet, Aarhus rådhus, Musikhuset, Kunstmuseet ARoS og Your rainbow panorama, Den Gamle By, Scandinavia Congress Center og meget mere. Fælles frokost i Aarhus. Om eftermiddagen skal I besøge Aarhus rådhus på en rundvisning inklusive tårnopstigning, opleve Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte funkisbygning, og blive klogere på den berømte bygnings historie og arkitektur.

På rundvisningen kan I høre alt om rådhusets historie og arkitektur, opleve huset indefra og se lokaler, der ikke er åbne for offentligheden. Se for eksempel den flotte byrådssal, det smukke vielseslokale, de nyrestaurerede rådhusklokker og få en flot udsigt over Aarhus fra Rådhustårnets top. I forlader Aarhus sidst på eftermiddagen - tilbage på hotellet, hvor aftensmaden serveres.

3. dag: Den Gamle By - Væksthusene i Botanisk Have

Efter morgenmaden køres I igen til Aarhus, først skal I tilbage i historien, når I besøger Den Gamle By - som er Danmarks Købstadsmuseum og en unik seværdighed i verdensklasse og som også huser mange andre mindre museer og udstillinger.

Den Gamle By er i konstant udvikling, og nedenfor kan I få et indblik i nogle af de mange oplevelser, der venter på jer. Dertil kommer de mange aktiviteter og begivenheder, der hvert år finder sted i Den Gamle By. På en spændende rundvisning får I historien serveret på et sølvfad. Den Gamle By består af tusindvis af store og små historier. Ved at fokusere på et bestemt tema, når man besøger museet, oplever man nye og måske overraskende detaljer og sammenhænge. Besøget i Den Gamle By, afsluttes med fælles frokost.

Derefter skal I besøge Væksthusene i Botanisk Have på en rundvisning. Her går I på opdagelse i fire forskellige klimazoner med smukke blomster, fascinerende fortællinger og spændende planter. I tropehuset bliver I mødt af en trykkende fugtig varme, flagrende sommerfugle og naturtro dyrelyde. Her føler man sig i den grad hensat til fjernere himmelstrøg. Under den enorme kuppel kan I snige jer rundt på smalle stier, og næsten fare vild mellem de store træer og vilde planter. Men pas på, hvor I går! Nogle af planterne er kødædende. Hvis I er modige, kan I komme helt op i trætoppen og se de mange, mange meter ned på træer, planter og blomster under jeres fødder. Efter endnu en dag med mange oplevelser, bringer bussen jer til hotellet, hvor aftensmaden nydes.

4. dag: Aros – Hjemrejse 

Efter morgenmaden forlader I Odder Parkhotel for denne gang. Sidste oplevelse på rejsen er AROS – Aarhus Kunstmuseum, som er hovedmuseet inden for kunst i Aarhus og er et enestående internationalt billede- og oplevelseshus for børn og voksne, unge og ældre. ARoS har to Michelin-stjerner i Michelin’s turistattraktionsguide.

Her venter en spændende rundvisning på et museum, der imponerer alle. Kunst og arkitektur i international klasse. Såvel arkitekturen som kunsten på ARoS er i international klasse – både i museets egen samling på over 9.000 værker fra år 1770 til i dag, og i de særudstillinger med verdenskunstnere som museet årligt byder på.

Your rainbow panorama. På toppen af ARoS kan I opleve Olafur Eliassons Your rainbow panorama, hvorfra I kan få et kig ud over byen gennem regnbuens mange fantastiske farver. På tagterrassen, et halvt hundrede meter over gade niveau ligger en glaspavillon, som indeholder et infocenter, SKY ROOM, hvor ARoS’ gæster blandt andet kan få en introduktion til Olafur Eliassons kunstværk Your rainbow panorama.

Under det svævende kunstværk finder I selve tagterrassen. Den er beklædt med træ og tjener som et enestående rekreativt område og som udsigtsplatform for museets gæster med et halvt hundrede meter over gade niveau. Derefter sættes kursen mod Fyn og Sjælland. Undervejs nydes en god frokost. Hjemkomst i løbet af aftenen, efter 4 hyggelige dage med mange nye oplevelser.