Sydafrika Zebra Lodge - ferie alene

Medlemspris

Fra 9.798 kr. normalpris fra 9.998 kr.

Ferie alene  - i fællesskab

Intet enkeltværelsestillæg.
Prisen inkluderer fælles velkomstmiddag og udflugter.

Rabat

200 kr. pr. person. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.

Afrejse

Afrejse fra København: 
11-05-2020 i 10 dage.
30-08-2020 i 10 dage.

Sydafrika - 10 dage

Albatros' Zebra Country Lodge.
Se program herunder.

Samarbejdspartner

Albatros Travel

Bliv medlem

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?
- så meld dig ind her

 

Bestil rejse

Info om partner

Albatros Travel
Tlf.: 36 98 98 98
E-mail: booking@albatros.dk
Web: Gå til hjemmesiden

Bestil rejse

Kontakt kundeservice eller bestil via linket herunder.

Du skal oplyse rejsekoden LR-ÆLS.

Åbningstider kundeservice: 
Mandag-fredag 8.30-17.
Lørdag-søndag 10-15.

Bestil rejse

Tag på ferie alene - i fællesskab - til Sydafrika. Bo på Albatros' Zebra Country Lodge og oplev Big Five-safari m.m. - uden tillæg for enkeltværelse.

Med base på Zebra Country Lodge kan du opleve Big Five-safari, historiske Pretoria og Soweto.

Kun en times kørsel fra Johannesburg ligger det skønne 3+ stjernede Zebra Country Lodge, udstyret med swimmingpool, poolbar, restauranter og selvfølgelig den sydafrikanske Boma – et område, hvor aftensmaden serveres rundt om et bålsted under åben himmel.

Halvpension er inkluderet i rejsens pris, ligesom en safaritur, en nature walk samt spændende besøg i Pretoria og Soweto er inkluderet, se program herunder. Herudover har du mulighed for at booke en række udflugter i området. Du kan fx tage på flere safariture, ride på heste i de fredfyldte omgivelser eller besøge den diamantmine, hvor Afrikas Stjerne blev fundet. En rejse med plads til både afslapning og eventyr.

Alle på turen rejser alene, og der er ikke tillæg for enkeltværelse.

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Johannesburg med mellemlanding
  • 7  nætter på Zebra Country Lodge (enkeltværelse på Bush Lodge)
  • Udflugter jf. program; Pretoria, Soweto, Nature walk, 1x Big Five Game Drive
  • 7 x Morgenmad
  • 7 x Aftensmad
  • Skatter og afgifter
  • Dansk rejseleder

___

PROGRAM:

  • Dag 1 Afrejse fra København 
    Vi flyver fra København til Johannesburg.
  • Dag 2 Johannesburg – Pretoria – Zebra Lodge 
    Ved ankomsten til Johannesburg kører vi nordøst på mod Pretoria, Sydafrikas hovedstad. Her skal vi på en lille byrundtur i den travle sydafrikanske storby. Vi gør blandt andet holdt ved den flotte Union Building, hvor Sydafrikas regering holder til. Den halvmåneformede bygning, opført i lys sandsten, ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en storslået udsigt over hele byen. Den 285 meter lange bygning stod færdig i 1913, og bygningens to fløje skulle symbolisere landets to befolkningsgrupper, englænderne og boerne. Den sorte del af befolkningen skulle åbenbart ikke repræsenteres i regeringsbygningens symbolik.

    Vi spiser frokost (ikke inkluderet i rejsens pris) enten før eller efter besøget ved Union Building, og herefter har vi cirka en times kørsel foran os gennem det vidtstrakte sydafrikanske landskab. Ved ankomst til Zebra Lodge får vi tildelt vores værelser og har resten af dagen til at slappe af. Om aftenen nyder vi en velkomstmiddag.
  • Dag 3 Safari i Dinokeng Vildtreservat 
    Tæt på Zebra Lodge ligger Dinokeng Vildtreservat – det første Big Five-reservat i provinsen Gauteng. Om morgenen tager vi ud på en spændende game drive. I løbet af ugen kan du tage med på en eller flere safarikørsler blandt reservatets vilde dyr. Transport til og fra lodgen er inkluderet i prisen.
  • Dag 4 Nature walk 
    Denne bushwalk er en to timers vandretur med en lokal guide, som fører os ind i bushen. Her kommer du til at opleve naturen tæt på, og derfor i lidt mindre format. Du ser det unikke fugleliv omkring vådområder og floder, samt insekter, planter og træer.
  • Dag 5-8 Mulighed for at vælge forskellige udflugter* 
    I løbet af jeres ophold har I mulighed for at vælge forskellige udflugter eller bare at slappe af på lodgen ved poolen og nyde livet.
  • Dag 9 Tur i Soweto og afrejse
    I dag forlader vi Entabeni Vildtreservat og begiver os til Johannesburg, hvorfra vi skal rejse hjem. Joburg, som Sydafrikas største by kaldes i daglig tale, har over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i et moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små, lave forstadskvarterer. Joburg er centrum for verdens diamant- og guldhandel.

    Vi aflægger besøg i det berømte og berygtede township Soweto, for at få et indblik i dagliglivet her. Efter en lang og grum historie, der startede i 1944, er Soweto stadig et enormt vildnis af paradokser. Ikke alt er imidlertid negativt, for der er sket rigtig meget, siden politiet i 1976 skød strejkende skoleelever ned. Soweto sprudler i dag af kreativitet og fornyelse og er en smeltedigel for kunst, musik, teater og poesi.

    Først på aftenen kører vi til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver til København.
  • Dag 10 Ankomst til København
    Tak for denne gang.

___

* UDFLUGTER OG AKTIVITETER (tilkøb)
Det er muligt at tilkøbe en række spændende udflugter og aktiviteter. Her er et overblik over dine forskellige muligheder og priser (forbehold for evt. prisændringer):

  • Big Five safari i Dinokeng vildtreservat
    I nærheden af Zebra Country Lodge ligger Dinokengs game reserve - det første Big Five reservat i provinsen Gauteng. I løbet af ugen kan du tilmelde dig en eller flere safarier blandt reservatets dyreliv. Transport til og fra lodgen er inkluderet i prisen. Aldersgrænsen for Safari Dinokeng game reserve er 3 år, men vi anbefaler, at børn er mindst 5 år, når de deltager i safariudflugt.
    Pris: 400 ZAR pr. person
  • Sunset Drive Nature
    Ved solnedgang tager vi på en naturskøn to-timers køretur med Zebra Lodge Reserve. I reservatet kan du se zebraer, antiloper og andre dyr. Selvfølgelig stopper vi undervejs til en "sundowner".
    Pris: 170 ZAR pr. person
  • Ridning
    Her er der mulighed for at tage en ridetur på en af de mange heste, som hver dag bevæger sig frit rundt i det over 400 hektar store reservat – og her kan du til fulde nyde de fredelige omgivelser.
    Pris: 250 ZAR pr. person
  • Star Gazing
    Den begrænsede lysforurening gør den afrikanske nattehimmel til et meget imponerende syn og en meget speciel oplevelse efter en begivenhedsrig dag.
    Pris: 400 ZAR pr. person
  • Bushwalk
    Denne bushwalk er en to-timers vandretur med en lokal guide, som fører os ind i bushen. Her kommer du til at opleve naturen tæt på, og derfor i lidt mindre format. Her ser du det unikke fugleliv omkring vådområder og floder samt insekter, planter og træer.
    Pris: 170 ZAR pr. person
  • Svævebane
    Hvis du er den mere eventyrlystne type, kan du prøve en tur med svævebanen i Muningi kløften. Svævebanen er udformet som en såkaldt zip line og består af en talje knyttet til et stålkabel, hvor dette er fastgjort med en sele. Der er i alt fire sådanne kabler tværs Muningi kløft. Turen er 1,5 kilometer lang og stigningen (?) er op til 80 meter.
    Pris: 800 ZAR pr. person
  • Tur på firhjulet motorcykel
    På en fire-hjulet, off-road motorcykel (også kaldet ATV eller quad), kan du køre gennem det maleriske 150-hektar store  område langs Elands floden. Turen går gennen den tætte afrikanske bush, savanne og vådområder.
    Pris: 800 ZAR pr. person
  • Udflugt til Cullinan diamantmine
    I løbet af denne to-timers tur får du et fascinerende indblik i historien om den berømte Cullinan diamantmine. Den gamle mine stammer fra 1902, og er især kendt for Cullinan-diamanten - den største diamant, der blev fundet her i 1905 - og den har leveret flere smukke diamanter til de engelske kronjuveler. Vi går på en rundtur i minen og lærer mere om, hvordan man arbejder med at finde flere diamanter. I minen er et charmerende lille sted, og dér har vi tid til at spise frokost på en af de mange hyggelige restauranter.
    Pris: 800 ZAR pr. person