Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Restaurant & cafébesøg i Svendborg

På café eller restaurant i Svendborg

Spis ude i Svendborg og nyd god mad i en af Danmarks smukkeste byer. Svendborg ligger ved Det Sydfynske Øhav og byder på en stemningsfuld havn, et charmerende bymiljø og et varieret udvalg af restauranter og caféer – fra hyggelige torvcaféer til restauranter med udsigt over vandet.

Som medlem af Ældre Sagen får du 25% rabat på maden hos udvalgte spisesteder i Svendborg. Book et bord og nyd et godt måltid til en lavere pris – uanset om du er på udkig efter en let frokost, en afslappet brunch eller en middag med udsigt.

Svendborg er oplagt til en heldagstur

Gå en tur langs havnefronten, tag en færge ud til et af øerne i øhavet, eller gå en tur rundt i byens handelsgader – og slut dagen af med mad på et af de lokale spisesteder. Kombinér besøget med oplevelser i kulturlivet, og lad Svendborg folde sig ud i sit eget tempo.

Tilbuddene herunder viser de aktuelle spisesteder med rabat. Husk at oplyse dit medlemskab ved ankomst, og vis dit medlemskort ved betaling. Se de fulde betingelser for Spis ude nedenfor.

Restauranter i Svendborg – mad og stemning ved Det Sydfynske Øhav

Svendborg er en by, der indbyder til at tage sig god tid. Den gamle handelsby på det sydlige Fyn har en havn med liv og historie, brolagte gader med butikker og caféer, og udsigter over Det Sydfynske Øhav, der er svære at slå. Det er en by, der fungerer til en enkelt eftermiddag – og til et helt weekend ophold.

Restauranterne i Svendborg afspejler byens karakter. Her finder du caféer, der åbner tidligt til morgenkaffe og brunch, bistroer med korte menukort og fokus på råvarer, og restauranter, der henvender sig til hele familien. Mange steder har udeservering om sommeren, og atmosfæren langs havnen og torvet gør det let at blive siddende længe.

Svendborg – mere end en spiseoplevelse

En tur til Svendborg kombineres naturligt med oplevelser i og omkring byen. Tag en tur på havnen og oplev de gamle træskibe, der fortæller byens maritime historie. Besøg fx Thurø, Tåsinge eller tag til Ærø med færgen – og nyd maden, når du er tilbage på fastlandet.

Svendborg egner sig til alle årstider. Om sommeren summer havnen af aktivitet, og udeserveringen på torvet og langs vandet giver den bedste ramme for et måltid i det fri. Om efteråret og vinteren skifter byen stemning – lyset over øhavet er anderledes, og de hyggelige indendørs caféer inviterer til at sætte tempoet ned.

Frokost, middag og alt derimellem

Udvalget af spisesteder i Svendborg dækker alle dagens måltider. Start med en god brunch på en café ved torvet, tag en let frokost midt på dagen, eller book bord til en aftensmiddag med lidt mere på tallerkenen. Tilbudslisten rummer alt fra uformelle caféer til restauranter med en mere sammensat menu.

Med 25% rabat på maden som Ældre Sagen-medlem er det nemmere at vælge det lidt bedre bord. Rabatten gælder kortholderen og op til 3 gæster ved personligt medlemskab. Ved familiemedlemskab kan de 2 kortholdere tage 6 gæster med.

Sådan bruger du rabatten

Oplys dit medlemskab, når du ankommer, og vis dit medlemskort ved betaling. Rabatten kan ikke trækkes fra efterfølgende, og gælder ikke på drikkevarer. Den kan heller ikke kombineres med andre tilbud eller gavekort. Se de fulde betingelser for Spis ude nedenfor.

Er du ikke allerede medlem?

Meld dig ind og få 25% rabat på restauranter i Svendborg og resten af Danmark.

 

Betingelser du skal være opmærksom på, når du benytter dig af Spis ude

Nedenstående regler er gældende, medmindre andet er specificeret på tilbuddet.
  1. Oplys du er medlem af Ældre Sagen når du kommer og vis dit medlemskort når du skal betale. Rabatten kan ikke udbetales eller fratrækkes efterfølgende.
  2. Ved personligt medlemskab gælder tilbuddet for kortholder og 3 gæster. Ved familiemedlemskab kan de 2 kortholdere tage 6 gæster med. Kortholdere skal deltage. 
  3. Rabatten gælder ikke ved selskaber over 4 personer ved personligt medlemskab og over 8 personer ved familiemedlemskab, heller ikke selvom flere medlemskort fremvises.
  4. Rabatten gælder ikke på drikkevarer eller Take-Away, medmindre andet er angivet på tilbuddet.
  5. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabataftaler, gavekort, eller særlige dagstilbud.
  6. Regningen betales samlet og kan af hensyn til spisestedet ikke splittes mellem flere og ej heller betales med gavekort.

Sidst opdateret 30.04.2026