Nøddeknækkeren i Tivoli
Mærk julestemningen og oplev den anmelderroste juleballet i Tivolis Koncertsal. Den hjertevarme julehistorie er en sand klassiker, der emmer af eventyr og magi for store og små.
Tilbudspartner
Rabat
Få 15% rabat. Rabat er kun til medlemmer af Ældre Sagen, dog må der gerne købes til familie og bekendte.
Rabatten udløber på den pågældende forestilling, når sidste forestilling har kørt.
Tillæg og gebyrer
Der er et tillæg på 30 kr. pr. billet som er medregnet i den samlet pris pr. billet.
Dato, tid og sted
Fra 26. november - 20. december 2026.
Tider fremgår på den specifikke forestilling. Tivolis Koncertsal.
Find vej
Den anmelderroste juleballet
Julestemningen svæver ind i Tivolis Koncertsal, når det hjertevarme juleeventyr vender tilbage i julen 2026. Julehistorien om Nøddeknækkeren er en sand klassiker, der emmer af eventyr og magi for store og små.
Tivolis klassiske familieballet finder sted juleaften 1874 et sted i København. Claras familie har inviteret prominente gæster til middag og Clara får en nøddeknækker i julegave. Efter en begivenhedsrig aften falder Clara i søvn og begiver sig afsted på en eventyrlig drømmerejse.
Gennem storm og sne træder hun ind i et snedækket Tivoli, der på magisk vis forvandles til en sommervarm eventyrhave fyldt med dans og musik, ledsaget af Harlekin, Columbine, Pjerrot og nøddeknækkeren, der er vækket til live.
Nøddeknækkeren
Dronning Margrethe står bag scenografi og kostumer og Tivolis balletchef Peter Bo Bendixen har skabt koreografien. Musikken leveres af Tivoli Copenhagen Phil, der fylder Tivolis Koncertsal med Tjajkovskijs vidunderlige toner.
Det er 7. gang, at Tivolis version af Nøddeknækkeren fra 2012 opføres i Tivolis Koncertsal og 200.000 gæster har til dags dato oplevet den anmelderroste juleballet.
- Benyt linket, hvor 15% rabat vil være fratrukket ved køb
- Køb billet til Nøddeknækkeren
Der er pt. ingen rabatkoder. Kontakt venligst Ældre Sagen.




