Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Nordens bedst bevarede fattiggård

Når du besøger Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, er det muligt at opleve livet som det var på en fattiggård i 100 år. Få 15 kr. i rabat på entréen. Svendborg Museum, herunder Danmarks Forsorgsmuseum, er certificeret som Green Attraction.

Danmarks Forsorgsmuseum set igennem hegn
Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg
Danmarks Forsorgsmuseum set igennem hegnDanmarks Forsorgsmuseum i Svendborg

Tilbudspartner

Danmarks Forsorgsmuseum

Rabat

Spar 15 kr. på entréen. Rabatten fratrækkes ved ankomst. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Tilbuddet gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Medlemspris

110 kr. for entrébilletten. Normalpris: 125 kr. 
Børn og unge (0-17 år): Gratis

Åbningstid

I 2026 har museet åbent den 3. februar – 13. december 2026.

Find vej

Danmarks Forsorgsmuseum

Grubbemøllevej 13

5700 Svendborg

Telefon: 62 21 02 61

Kom ind bag murene

I centrum af Svendborg ligger Fattiggården. Mærk historien i de autentiske rammer og oplev en vigtig del af historien om Danmarks forsorg. Stå i baderummet, hvor nyankomne blev vasket, afluset og iklædt Fattiggårdens tøj. Tag plads i spisesalen, hvor der dagligt blev serveret tre solide måltider. Oplev ”fuldebrummen”, hvor de indlagte blev spærret inde, hvis de brød stedets regler om at drikke alkohol. Det er et besøg, der gør indtryk.

I drift 1872-1974

Fattiggården i Svendborg blev opført i 1872 under navnet "Svendborg Kiøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt". Det var en moderne institution på sin tid, designet til dem, der ikke kunne klare sig selv, eller som blev anset for at have behov for genopdragelse. Ved ankomsten til Fattiggården blev man ‘indlagt’ og frataget sine borgerlige rettigheder: Stemmeret, ejendomsret, værgemål over ens børn samt retten til ægteskab. Fattiginspektøren afhørte de nyankomne og afgjorde, om de var "værdigt eller uværdigt trængende". De "værdige" blev placeret i Forsørgelsesanstalten, hvor de kunne nyde træsenge og dyner. De "uværdige" blev sendt til Arbejdsanstalten, hvor jernsenge og tæpper var standard. Arbejdstvang var gældende for alle indlagte.

Frem til 1961 fungerede Fattiggården som en anstalt, hvor beboerne mistede deres frihed. Fra 1961 til 1974 blev det omdannet til et forsorgshjem, hvor opholdet bag murene i princippet var frivilligt. Stedet var i funktion frem til 1974, hvor det blev lukket, som en ”skamplet på byen”. 

Ny udstilling til sommer

“De uværdige” er museets hidtil største udstillingsprojekt. Her træder 19 mænd og kvinder frem fra historiens skygger. De har alle – i kortere eller længere tid eller af flere omgange – været indlagt, da stedet var i drift i perioden 1872-1974. I kommer tæt på Magnus, Peter, Anne Marie, Rasmine og de andre fattiglemmer og følger dem før, under og efter deres indlæggelser bag de høje mure. Med lydfortællinger indtalt af Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk, tekster, film og udvalgte genstande lærer I fortidens skæbner at kende – præcis i de rum og rammer, hvor de havde deres hverdag på Fattiggården. Der trækkes tråde til nutiden med spillet Taberludo, som sætter fokus på social ulighed. ”De uværdige” kan opleves fra 21. juni 2026.

Besøg Museumshaven

Snyd ikke dig selv for en gåtur i haven, når du besøger Fattiggården Haven har været der altid og blev passet af de indlagte. De dyrkede bl.a. kartofler, kål og gulerødder. Grøntsagerne var en vigtig del af måltiderne. Nu passes haven af frivillige fra Museumshavens Venner. 

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 62 21 02 61

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud