Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Bliv "Spis ude"-partner

Du skal give 25% rabat på menukortet og alle øvrige skiltede priser på mad min. 2 dage om ugen. Rabatten skal ikke gives på drikkevarer.

Vi vil gerne give vores medlemmer de bedste tilbud – også på spiseoplevelser. Derfor indgår vi gerne løbende nye aftaler med restauranter, caféer og hoteller. 

Hvilke vilkår accepterer du i et ”Spis ude”-samarbejde

  • Samarbejdet med Ældre Sagen koster ikke noget udover det tilbud, du giver til medlemmerne.
  • Du giver 25% rabat på menukortet og alle øvrige skiltede priser, dog ikke på drikke- og tobaksvarer.
  • Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabataftaler eller events, spisestedet tilbyder.
  • Tilbuddet gælder mindst 2 faste ugedage efter eget valg i hele åbningstiden.
  • Det er muligt at afvige fra tilbuddet i op til 6 uger årligt, fx i din højsæson.
  • Tilbuddet gælder mad for medlemskortindehaveren og maksimalt 3 medfølgende gæster. Ved familiemedlemskab (2 personnavne på kortet) må der således medtages 6 gæster i alt.
  • For at opnå rabatten skal medlemmer oplyse deres medlemskab af Ældre Sagen senest ved bestilling af maden, når de sidder i restauranten.
  • Regningen betales samlet af kortholder.

Hvilke fordele tilbyder vi dig, når du er med i ”Spis ude”

Som partner i ”Spis ude” har du bl.a. mulighed for at udnytte dine skulderperioder til at få kunder i restauranten. Vi har erfaring for, at en del af vores partnere - via ”Spis ude” - har øget omsætningen væsentligt på dage, hvor de ellers ikke har travlt.
Derudover eksponerer vi dig gratis på vores hjemmeside og i bladet Ældre Sagen TILBUD, og vores medlemmer kan finde din restaurant via vores app. Læs mere herunder:

Du får egen annonce på hjemmeside med over 300.000 besøgende

Du markedsføres overfor mere end 900.000 medlemmer på Ældre Sagens hjemmeside under ”Tilbud & Rabatter”. Hjemmesiden har mere end 300.000 unikke besøgende hver måned. Du får din egen annonce under kategorien ”Spis ude”. Du kan have op til 6 billeder på dit tilbud, og du kan skrive om dit spisested og den type mad, I serverer. Din annonce er tilgængelig på hjemmesiden, så længe samarbejdet står på.

Din restaurant eksponeres i Ældre Sagens app

Din restaurant bliver også tilgængelig via Ældre Sagens app. Her kan alle vores medlemmer gå ind og søge på de restauranter, vi samarbejder med, og finde placering og kontaktinformationer.

Sådan bliver du "Spis ude"-partner:

Send os en e-mail på restaurant@aeldresagen.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Din mail skal indeholde følgende:

  • Beskrivelse af din restaurant
  • Størrelse og beliggenhed
  • Kontaktoplysninger

 

 

Sidst opdateret 05.04.2024