Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Undersøgelse af socialt velfungerende boliger

Ældre Sagen har, i samarbejde med DAB, undersøgt, hvilke faktorer der påvirker, om en boligafdeling er socialt velfungerende.

Den almene sektor er bolig for en million mennesker.

De almene boliger reguleres af almenboligloven. I § 6b står, at: ”Boligorganisationen  skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvarende standard.”

Det økonomiske og fysiske aspekt får fuld opmærksomhed med revision og kommunalt tilsyn – det sociale aspekt ikke omfattet af revision. Der findes ikke fælles standarder, der beskriver, hvornår en boligafdeling er socialt velfungerende.

Undersøgelsen svarer på spørgsmålene:

  • Hvornår er en boligforening socialt velfungerende?
  • Hvilke faktorer påvirker, om en boligafdeling er socialt velfungerende?
  • Hvem bliver påvirket af graden af, hvor velfungerende en boligforening er?
  • Hvad kan man gøre som beboer, afdelingsbestyrelse eller boligselskab for at gøre en boligforening mere velfungerende?
  • Hvilke faktorer er ude af beboernes hænder, men afhænger af andre aktører, for eksempel kommunen?

Undersøgelsen er baseret på interviews med 69 beboere over 65 år, og som bor alment i 40 forskellige boligafdelinger.

Om undersøgelsen Ansvarlig for undersøgelsen er David Vincent Nielsen, Social-humanitær konsulent, Frivilligafdelingen i Ældre Sagen, der har taget initiativ til og finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med DAB ved Carina Seifert, direktør for udvikling og strategiske samarbejder, som har bidraget med arbejdsgiveransvar, administration, perspektivering og sparring. Projektleder er Christian Jensen, som fra 2015 frem til maj 2022 var formand for boligafdelingen Murergården, Hovedstadens almennyttige Boligselskab. Thomas Code har som studentermedhjælper bidraget ved udvikling af interviewguide, optagelse af lydfiler og transskribering . David, Carina, Thomas og Christian har udgjort projektgruppen, som løbede har diskuteret projektets udvikling og resultater. Boligkontoret Danmark har, ved Karina Lauridsen, medvirket ved at organisere gruppeinterviews i tre boligafdelinger. Alle interviews er gennemført i perioden august 2021 til april 2022.

Få gode råd til en velfungerende boligforening i brochuren "Jeg skal bæres ud herfra"

Læs også: Indret din bolig, så du kan bo der længst muligt

Sidst opdateret 17.06.2022