Dette er blot et test billede

Demens

Et værdigt liv med demens

Plejeboliger bør indrettes til demente

Der er akut brug for flere plejeboliger, som egner sig til demente. Op mod 30.000 beboere på landets plejecentre lider af demens, men kun 6.000 af boligerne er indrettet til demente.

Ældre Sagen arbejder for, at alle plejeboliger bliver indrettet, så de passer til demente. Det vil blandt andet sige, at der er klare farveforskelle på døre og vægge, ensfarvede, lyse gulve og piktogrammer, som kan hjælpe demente til at finde rundt.

Læs mere om, hvordan man indretter til demente

Der findes omkring 46.000 plejeboliger og plejehjemspladser i Danmark. Kun cirka 6000 af dem er indrettet til demente, ifølge Danmarks Statistik. Det er et problem, fordi demensramte har andre behov end mennesker uden sygdommen.

Tilgodeses behovene ikke, skaber det utryghed og dårlige rammer for den syge, for de andre beboere og for plejepersonalet. Antallet af demensramte stiger, så problemet er voksende.

Fakta: Beboere på plejehjem er som oftest demente

Det koster ikke ret meget ekstra at demenssikre

Prisen for en ny plejebolig uden demenssikring er skønsmæssigt anslået til 1,9 millioner kroner (2016-priser inkl. moms) i regeringens finanslovsforslag 2016.

Erfaringerne fra Kolding kommune viser, at demenssikring af en plejebolig vil kunne gøres for mindre end 10.000 kroner per beboer.

Med afsæt i eksemplet fra Kolding vil det svare til en samlet pris på omkring 1.908.446 kroner for demenssikring af én plejebolig.

GPS til demente beboere, som vandrer langt, findes i flere varianter og koster mellem 3-6.000 kroner per beboer i engangsudgift.

Demenssikring kan redde liv

Ældre Sagen mener også, at plejecentre skal demenssikres. Sikringen kan være med til at forhindre, at demente vandrer væk og i værste fald dør. 

I dag er det kun 30 procent af kommunernes plejecentre, som har demenssikring. 

Demenssikring fungerer ved, at der graves kabler ned i en ring rundt om plejecentret. Kablerne forbindes med positionsmeldere ved alle udgange fra plejecentret. Den demensramte forsynes med en chip, som eksempelvis sys ind i tøjet.

Herefter kan personalet se på deres computer eller telefon, når en dement beboer går ud af døren og hvilken dør, beboeren har benyttet.

Den plejer, som beboeren kender og er fortrolig med, kan tage hende under armen og bringe hende tilbage – eller gå en tur med hende. 

De beboere, som har en stærk vandringstrang, bør altid bære en særlig GPS-demens-telefon, så man kan finde dem hurtigt, også når de er gået langt væk.

Pengene er allerede til stede

Folketinget har sikret, at der er gode økonomiske forudsætninger for at finansiere demensboligindretning og demenssikring i de kommende år.

I Satspuljen for 2015-2018 er der afsat en pulje på 48 mio. kr. til demensindretning og demenssikring, hvor kommunerne kan søge om tilskud til ombygninger og nyindretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så disse i højere grad imødekommer dementes behov.

Med et tilskud på fx 20.000 kroner per bolig vil der kunne foretages ombygning og nyindretning af cirka 2.400 plejeboliger.

Derudover er der i Boligaftalen fra november 2014, som er vedtaget af Folketinget, aftalt, at Landsbygge-fonden fra 2015-2018 skal bidrage til finansiering af det almene byggeri med 25 procent af den statslige ydelsesstøtte, der ydes til de almene boliger, der har fået tilsagn det pågældende år.

Aftalen omfatter både almene plejeboliger og friplejeboliger. Kommunernes grundkapital til medfinansiering af byggeomkostningerne er desuden nedsat fra 14 procent til 10 procent fra 2013-2016.

Demensindretning og -sikring bør være et lovkrav

Demensindretning og demenssikring af plejeboliger bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger.

Derved sikrer man, at det indgår som ufravigelige krav i kommuners og private bygherrers udbudsmateriale ved plejeboligbyggeri, både når det gælder nybyggeri og ombygning.

Når bygherren stiller klare krav i udbudsmaterialet fra begyndelsen, er der større sandsynlighed for at modtage prismæssigt rimelige tilbud og mængderabat.

Hægtes kravene derimod på efterfølgende, vil det altid betyde, at byggeprocessen fordyres.

Byg nu = rettidig omhu

Ældre Sagen mener, at alle plejeboliger skal demensindrettes og demenssikres med sensorteknologi og GPS til vandrende demente.

Det bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger.

Arbejdet bør gå i gang straks, så demensindrettede og demenssikrede plejeboliger kan følge med behovet. 

Demensindretning og -sikring bør være et lovkrav

Demensindretning og demenssikring af plejeboliger bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger. Derved sikrer man, at det indgår som ufravigelige krav i kommuners og private bygherrers udbudsmateriale ved plejeboligbyggeri, både når det gælder nybyggeri og ombygning. Når bygherren stiller klare krav i udbudsmaterialet fra begyndelsen, er der større sandsynlighed for at modtage prismæssigt rimelige tilbud og mængderabat. Hægtes kravene derimod på efterfølgende, vil det altid betyde, at byggeprocessen fordyres.

Pengene er allerede til stede

Folketinget har sikret, at der er gode økonomiske forudsætninger for at finansiere demensboligindretning og demenssikring i de kommende år. I Satspuljen for 2015-2018 er der afsat en pulje på 48 mio. kr. til demensindretning og demenssikring, hvor kommunerne kan søge om tilskud til ombygninger og nyindretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så disse i højere grad imødekommer dementes behov. Med et tilskud på f.eks. 20.000 kr. pr. bolig vil der kunne foretages ombygning og nyindretning af cirka 2.400 plejeboliger. Derudover er der i Boligaftalen fra november 2014, som er vedtaget af Folketinget, aftalt, at Landsbygge-fonden fra 2015-2018 skal bidrage til finansiering af det almene byggeri med 25 procent af den statslige ydel-sesstøtte, der ydes til de almene boliger, der har fået tilsagn det pågældende år. Aftalen omfatter både almene plejeboliger og friplejeboliger. Kommunernes grundkapital til medfinansiering af byggeomkostningerne er desuden nedsat fra 14 procent til 10 procent fra 2013-2016.

Byg nu = rettidig omhu

Ældre Sagen mener, at alle plejeboliger skal demensindrettes og demenssikres med sensorteknologi og GPS til vandrende demente. Det bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger. Arbejdet bør gå i gang straks, så demensindrettede og demenssikrede plejeboliger kan følge med behovet. Læs analysen: De ældres boligforhold 2015

Demensindretning og -sikring bør være et lovkrav

Demensindretning og demenssikring af plejeboliger bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger. Derved sikrer man, at det indgår som ufravigelige krav i kommuners og private bygherrers udbudsmateriale ved plejeboligbyggeri, både når det gælder nybyggeri og ombygning. Når bygherren stiller klare krav i udbudsmaterialet fra begyndelsen, er der større sandsynlighed for at modtage prismæssigt rimelige tilbud og mængderabat. Hægtes kravene derimod på efterfølgende, vil det altid betyde, at byggeprocessen fordyres.

Pengene er allerede til stede

Folketinget har sikret, at der er gode økonomiske forudsætninger for at finansiere demensboligindretning og demenssikring i de kommende år. I Satspuljen for 2015-2018 er der afsat en pulje på 48 mio. kr. til demensindretning og demenssikring, hvor kommunerne kan søge om tilskud til ombygninger og nyindretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så disse i højere grad imødekommer dementes behov. Med et tilskud på f.eks. 20.000 kr. pr. bolig vil der kunne foretages ombygning og nyindretning af cirka 2.400 plejeboliger. Derudover er der i Boligaftalen fra november 2014, som er vedtaget af Folketinget, aftalt, at Landsbygge-fonden fra 2015-2018 skal bidrage til finansiering af det almene byggeri med 25 procent af den statslige ydel-sesstøtte, der ydes til de almene boliger, der har fået tilsagn det pågældende år. Aftalen omfatter både almene plejeboliger og friplejeboliger. Kommunernes grundkapital til medfinansiering af byggeomkostningerne er desuden nedsat fra 14 procent til 10 procent fra 2013-2016.

Byg nu = rettidig omhu

Ældre Sagen mener, at alle plejeboliger skal demensindrettes og demenssikres med sensorteknologi og GPS til vandrende demente. Det bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med lovens krav om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger. Arbejdet bør gå i gang straks, så demensindrettede og demenssikrede plejeboliger kan følge med behovet. Læs analysen: De ældres boligforhold 2015

Sidst opdateret 23.01.2017