Deltag i Danmark spiser sammen i uge 17. Læs mere på aeldresagen.dk/sammenmed

Sammen med

Bryd ensomheden - find et nyt fællesskab

Ensomhed kan ramme os i alle aldre. 50.000 ældre føler sig ensomme i hverdagen. Få støtte til at bryde med ensomhed sammen med os.

Ensomhed er udbredt blandt ældre. Faktisk føler 50.000 ældre over 65 år sig ensomme i hverdagen.

Det betyder også, at langt de fleste af os kender nogen, der ofte føler sig ensomme, eller at vi selv har oplevet at mærke ensomheden.

Der kan være mange grunde til ensomhed. Ofte er det en eller flere ændringer i livet, som får følelsen af ensomhed til at dukke op.

Det kan være, når man forlader arbejdsmarkedet, hvis man bliver skilt, syg eller enke eller enkemand.

Ofte er følelsen af at være ensom også noget, der kommer snigende lige så stille. Og pludselig opdager man, at den er blevet en trofast følgesvend i hverdagen.

Telefonen ringer sjældent, man kommer ikke ud til arrangementer og mødes med andre, og tiden går langsomt. Det kan også være, at man bare føler sig ensom, selvom man har ægtefælle, kollegaer og voksne børn omkring sig.

Bryd med ensomheden sammen med andre

Det er ikke rart at føle sig ensom. Men du kan godt ændre på din situation.

Nogle tager selv initiativ til at bryde med ensomheden. Det kan være ved at åbne op og tale om det med en kammerat, genoptage en gammel hobby eller begynde på en ny.

Andre har gavn af at få en håndsrækning til at få åbnet op og komme ud blandt andre og finde nye fællesskaber.

Læs også: Ensomhed hos enker, enkemænd og skilte

Find nye fællesskaber og venner i vores lokalafdelinger

Det handler ikke om at sidde i rundkreds og tale om sin oplevelse af ensomhed. Tværtimod.

Find din lokalafdeling. Ældre Sagen er tilstede i hele landet.

I Ældre Sagens lokalafdelinger har vi mange forskellige aktiviteter og arrangementer, som vi dyrker og går til, fordi vi synes det er sjovt eller spændende, og så opstår snakken hurtigt, mens man går tur, drikker kaffe, laver mad sammen, deler bogoplevelser eller sætter madding på fiskekrogen.

På den måde opstår der hver dag nye fællesskaber og venskaber mellem dem, der er aktive i Ældre Sagens lokalafdelinger. 

Mød du nye mennesker

Mange finder også deres vej i ind i nye fællesskaber ved at blive frivillig.

Gør en forskel som frivillig i Ældre Sagen. Der er blandt andet mulighed for at besøge en ældre eller på anden måde gøre en forskel i dit lokalområde. Bliv frivillig nu.

For som frivillig møder man også nye ansigter og andre frivillige, mens man kan dyrke en interesse eller gøre noget for andre.

Det kan fx være som besøgsven, arrangør af søndagskaffe eller ved at stå for en madklub eller en fiskeklub.

Møde nye mennesker til Danmark Spiser Sammen 

Hvert år i uge 17 og 45 samler vores lokalafdelinger danskerne om spisebordet, når vi sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed arrangerer små og store fællesspisninger over hele landet.

Vi kalder det 'Danmark Spiser Sammen'. Her kan du deltage i en fællesspisning fx i en af Ældre Sagens mange lokalafdelinger, hvor du kan møde nye ansigter over en kop kaffe eller en frokost. 

Læs også: Danmark Spiser Sammen bragte Sys og Susanne sammen

Det kan også være, at du selv har lyst til at holde et lille Danmark Spiser Sammen-arrangement derhjemme eller sammen med dine naboer. Det er ikke så svært, vi giver dig gode tips til, hvordan du kan gøre.

Læs også: Sådan inviterer du naboerne indenfor 

Ingen ældre skal føle sig ensomme

50.000 over 65 år har ensomhed tæt inde på livet i deres hverdag. 
Ingen bør føle sig uønsket alene i vores samfund. - Derfor bekæmper vi ensomhed. 

Læs hele mærkesagen

Sidst opdateret 29.05.2019