Frivillige

Den frivillige indsats

Roller som frivillig

Som frivillig kan du gøre en stor forskel på andre. Du kan være frivillig på mange måder. De lokale afdelinger organiserer en række frivillige aktiviteter. Få inspiration til hvilket område, som passer bedst til dig.

Du kan være frivillig indenfor forskellige områder alt efter dine interesser. Her kan du læse mere om de mange områder.

1. Social indsats

Du kan give støtte og omsorg til et ældre menneske. Der findes en række områder inden for det sociale arbejde, der har sigte på at hjælpe ældre med at klare de udfordringer, de oplever.

 2. Hjælp med IT

De fleste af Ældre Sagens lokale afdelinger tilbyder hjælp og kurser til mennesker, der gerne vil blive bedre til it. Du kan være med til at hjælpe ved at blive frivillig inden for pc og teknologi.

3. Motion og sundhed

Alle har brug for et sundt og aktivt liv sammen med andre. Frivillige instruktører, motionsvenner og spisevenner bidrager alle til, at ældre får tilbud om mad og motion sammen med andre.

4. Arrangementer

Ældre Sagens frivillige arrangører afholder omkring 60.000 lokale arrangementer for medlemmer om året. Den enkelte lokalafdeling afgør selv, hvad den ønsker at arrangere. Det kan fx være sangaften, julebanko eller foredrag. Du har som aktivitets-frivillig mange muligheder. Du kan være ansvarlig for bordopdækning, lave reklame for aktiviteterne eller undervise på nogle af de mange kurser.

5. Organisation

Du kan være med til at gøre Ældre Sagen endnu stærkere lokalt ved at udføre et stykke organisationsarbejde. 

Du kan have mange forskellige roller. Du kan byde ind på flere områder – måske kan dine kompetencer fra dit arbejdsliv komme til gavn. Eller måske har du bare lyst til at give dig i kast med frivilligt arbejde, der udfordrer dig på nye måder. Nogle af rollerne skal du vælges til og andre skal du ikke. 

Gør en forskel som frivillig i Ældre Sagen. Der er blandt andet mulighed for at besøge en ældre eller på anden måde gøre en forskel i dit lokalområde. Bliv frivillig nu.

6. Lokal indflydelse 

Du kan være med til at sikre gode forhold for ældre mennesker, når det gælder genoptræning og hjemmehjælp i din kommune. Som ældre- og sundhedspolitisk aktiv har du til opgave at fastholde fokus på serviceniveauet for borgerne i kommunen. Det handler fx om, hvorvidt borgere i kommunen skal have rengøring en gang om ugen, hver 14. dage eller hver 3. uge? Hvorvidt borgere skal tilbydes bad hver dag, hver anden eller en gang om ugen? Og hvorvidt maden skal leveres varm eller i syv dybfrosne portioner én gang om ugen?

Kontakt vores Frivilligafdeling 

Sidst opdateret 23.08.2021