Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Forskelle i sygeplejerskedækning mellem kommuner 2023

Der er mere end dobbelt så mange sygeplejersker ansat pr. 1.000 borgere over 80 år i de 10 kommuner med flest sygeplejersker som i de 10 kommuner med færrest.

Ældre Sagen har analyseret tal fra Danmarks Statistik om beskæftigelsen i ældrerelaterede brancher med fokus på personalesammensætning, herunder antal sygeplejersker i kommunerne. Opgørelsen tager udgangspunkt i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som måler beskæftigelsen ultimo november hvert år. 

 

Nøgletal fra analysen 

  • I de 10 kommuner med flest sygeplejersker ansat var der i gennemsnit 45 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker pr. 1.000 borgere over 80 år ultimo november 2023, mens tallet var 21 i de 10 kommuner med færrest.  

  • Antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker inden for de ældrerelaterede brancher i den kommunale sektor er steget fra ca. 8.200 i 2013 til 10.500 i 2023 svarende til en stigning på 28 pct. Der er samtidig sket en markant stigning i antallet af ansatte med videregående uddannelser fra ca. 800 fuldtidsbeskæftigede i 2013 til 2.400 fuldtidsbeskæftigede i 2023. 

  • Det samlede antal fuldtidsbeskæftigede inden for ældrerelaterede personalegrupper og brancher i den kommunale og private sektor er steget fra ca. 93.000 i 2013 til 105.700 i 2023 svarende til en stigning på 14 pct. I samme periode er antallet af borgere på 80 år og derover steget med 36 pct. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er således faldet i forhold til antallet af 80+ årige. 

Folketingsvalg 2026

Ældre Sagen arbejder for ældres vilkår til valget

Læs om Ældre Sagens krav om en omsorgsgaranti

Sidst opdateret 27.04.2026