Antallet af folkepensionister fortsætter med at stige
Antallet af folkepensionister fortsætter med at stige i 2025, ligesom det har gjort siden august 2022. I januar 2025 var der 1.097.000 folkepensionister i Danmark. Det er næsten lige så mange som i 2019, hvor antallet toppede med 1.106.000.
Analysen bygger på Danmarks Statistiks pensionsregister for januar måned. Der er sket væsentlige ændringer i reglerne for modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen i de seneste år. Modregningen af arbejdsindkomst er afskaffet for at fremme arbejdsudbuddet blandt folkepensionister.
I 2023 blev modregningen af en ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst afskaffet. I 2024 blev modregningen af en folkepensionists egen arbejdsindkomst i pensionstillægget og grundbeløbet afskaffet. (For 2023 skete afskaffelsen med tilbagevirkende kraft, så den ikke påvirkede januar-pensionen).
Ændringerne har medført en ændring af fordelingen af pensionister på de forskellige grupper – fuld ældrecheck, reduceret ældrecheck, fuldt pensionstillæg etc., men ændringen er ikke særlig stor undtagen for folkepensionister, der er samlevende med en ikke-folkepensionist.
Afskaffelsen af modregningen af ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst viser sig for denne gruppe pensionister i en fordobling af andelen, der modtager ældrecheck – fra 8 pct. i 2022 til 16 pct. i 2023, og en næsten lige så stor stigning i andelen, der får fuldt pensionstillæg, men ikke ældrecheck, fra 27 pct. til 49 pct. i 2023.
For par bestående af to folkepensionister og enlige folkepensionister er der derimod næsten ingen ændring i andelene med ældrecheck, fuldt pensionstillæg etc. fra 2022 til 2025. Det betyder ikke, at afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst ikke har haft betydning, men to andre elementer påvirker udviklingen i den modsatte retning. Dels sker der en stigning i udbetalingen fra arbejdsmarkedspensioner, og dels sker der en gradvis nedsættelse af indkomstgrænsen for fuldt pensionstillæg og fuld ældrecheck. Sidstnævnte skyldes, at den midlertidige forhøjelse af indkomstgrænsen, der skete i 2019, aftrappes med 1.000 kr. frem til 2034, så modregningsgrænsen reguleres mindre end de øvrige beløb i pensionslovgivningen.
Samlet betyder det, at andelen af folkepensionister, der modtager enten reduceret ældrecheck eller reduceret pensionstillæg, stadig vokser svagt, fordi der er relativt få personer i gruppen af pensionister, der er samlevende med en ikke-folkepensionist.
Fra januar 2024 bortfaldt modregningen i grundbeløbet, så i forhold til 2022 er andelen af folkepensionister, der oplever reduktion (i modsætning til fuldt bortfald) i ældrecheck, pensionstillæg eller grundbeløb, dog kun steget med ca. 1 pct. point over fire år.
