Supplerende ydelser

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Herudover udbetales en række tillæg til folkepensionen, bl.a. ældrecheck, mediecheck og varmetillæg, og boligydelse, der er en selvstændig ydelse til folkepensionister og førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 2003.

Samlet modtager ca. halvdelen af alle folkepensionister en eller flere af de fire nævnte ydelser.

Antalsmæssigt er mediechecken den ydelse, der udbetales til flest folkepensionister med ca. 370.000 modtagere, men beløbsmæssigt er det det mindste tillæg i 2020, fordi mediechecken optrappes frem til 2022.

Beløbsmæssigt er boligydelsen langt det vigtigste supplement til folkepensionen. Når folkepensionister, der er samlevende med en folkepensionist, medregnes, modtager knap 280.000 folkepensionister boligydelse, og boligydelsen svarer i gennemsnit til ca. 1/3 af folkepensionen (grundbeløb og pensionstillæg) for de pensionister, der modtager boligydelse, når der tages hensyn til, at boligydelsen er skattefri.

For de 90+årige folkepensionister, hvoraf en stor del bor i ældre- eller plejebolig, svarer boligydelsen i gennemsnit til lidt over 40 pct. af folkepensionen, når der tages hensyn til, at boligydelsen er skattefri.

Efter boligydelsen er ældrechecken den beløbsmæssigt største supplerende ydelse med en udgift på knap 5 mia. kr. til ca. 284.000 modtagere af fuld eller reduceret ældrecheck. (Da opgørelsen kun medtager pensionister, der var i live ved udgangen af året, er antallet lavere end antallet, der modtager ældrecheck i januar måned).

Varmetillægget er det eneste tillæg, hvor det er relativt flest af modtagerne, der bor i ejerbolig. Det skal ses i sammenhæng med, at udgiften til opvarmning typisk er højere i ejerboliger end i lejeboliger.

Ser man samlet på de fire tillæg, er det tydeligt, at det gennemsnitlige tillæg er markant højere for de pensionister, der modtager boligydelse og eventuelt en eller flere af de tre andre ydelser.

For pensionister, der modtager boligydelse, er de gennemsnitlige supplerende ydelser lidt over 50.000 kr. (korrigeret for skat), mens de kun er på knap 10.000 kr. for de pensionister, der ikke modtager boligydelse, men en eller flere af de tre andre ydelser.

Da boligydelse stort set kun udbetales til lejere, betyder det samtidig, at den gennemsnitlige ydelse til lejere er betydelig højere end den gennemsnitlige ydelse til pensionister i ejerbolig. Andelen af pensionister i ejerbolig, der ikke modtager supplerende ydelser, er på knap 70 pct., mens andelen uden supplerende ydelser kun er godt 25 pct. for lejerne. I denne fordeling er nedslag i ejendomsværdiskatten dog ikke medregnet.

Hvis boligejere med nedslag i ejendomsværdiskatten tælles med, er det ca. 60 pct. af alle folkepensionister, der modtager en eller flere ydelser til supplement af folkepensionen, fordi mere end 10 pct. af folkepensionisterne ligger i gruppen, der er berettiget til nedslag i ejendomsværdiskatten, uden at de modtager andre supplerende ydelser.

Pensionskommissionen, der afleverede sin rapport i maj 2022, foreslog reduktion eller afskaffelse af alle de fem nævnte supplerende ydelser.