Folkepensionisternes indkomst og formue 2020
Det er ikke muligt at tegne et entydigt billede af folkepensionisternes økonomi. Som for andre brede grupper af borgere er der stor forskel mellem de enkelte individer.
I gennemsnit har folkepensionister lavere indkomst, men højere formue end personer i den erhvervsaktive alder.
Den skattepligtige indkomst for de 25-65½-årige er i gennemsnit knap 60.000 kr. højere end for dem, der er over folkepensionsalderen, dvs. var fyldt 65½ år dem 1. januar 2020.Men den gennemsnitlige formue for de 65½+årige er ca. 750.000 kr. højere end den gennemsnitlige formue for de 25-65½-årig. (Når pensionsformue og fast ejendom indgår i opgørelsen af formuen).
Sammen med boligydelse og ATP udgør folkepensionen ca. halvdelen af indkomsten for de familier, der består af en enlig eller to folkepensionister. Det simple gennemsnit dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem de enkelte folkepensionister.
Selv om vi i stigende grad selv sparer op til vores pension gennem arbejdsmarkedspensioner eller individuelle pensionsordninger, udgør folkepensionen og andre offentlige ydelser sammen med ATP 75 pct. eller mere af indkomsten for halvdelen af alle de familier, der består af en enlig eller to folkepensionister. For de 20% rigest udgør folkepension og ATP imidlertid kun 20% af indkomsten.
Der er meget få folkepensionister, der har en indkomst under ”lavindkomstgrænsen” på 50% af medianindkomsten. Det giver næsten sig selv, fordi folkepensionen med ældre- og mediecheck alene bringer indkomsten tæt på lavindkomstgrænsen.
Det betyder imidlertid ikke, at folkepensionister typisk har høj indkomst. Ca. ¾ af folkepensionisterne befinder sig i den nederste halvdel af indkomstfordelingen, mens det fx kun gælder ca. 1/3 af lønmodtagerne.
Et over de sidste 20 år er andelen af folkepensionister i den nederste halvdel af indkomstfordelingen faldet med ca. 5 procentpoint, mens andelen af lønmodtagere i den nederste halvdel ikke har ændret sig ret meget.
Den svagt stigende andel folkepensionister, der har indkomster over medianen, afspejler bl.a. udviklingen i pensionsopsparingen. De nye arbejdsmarkedspensioner, hvor indbetalingerne begyndte i begyndelsen af 90’erne, betyder, at en større anden af de yngre pensionister har en pensionsindkomst udover folkepensionen og ATP, og samtidig er der sket en modning af de ældre pensionsordninger fra før 1990, så udbetalingerne er steget, også blandt de ældre pensionister.
Folkepensionen afhænger af modtagerens indkomst og til en vis grad formue. Hvis man opdeler folkepensionisterne efter størrelsen af deres folkepension, får man et billede af, hvor forskellig indkomsten er sammensat for de 6 grupper vi har valgt at opdele folkepensionisterne i.
Den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst er lavest for de folkepensionister, der modtager fuld ældrecheck, hvor indkomsten ca. svarer til 15.000 kr. om måneden.
Folkepensionisterne kan groft opdeles i tre grupper ud fra indkomsten:
- 35 % er folkepensionister med meget lav indkomst, der er berettiget til fuld ældrecheck, hvoraf en del ikke modtager ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue.
- 25 % er folkepensionister med lav indkomst, der er berettiget til en reduceret ældrecheck, hvoraf en del ikke modtager ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue.
- 40 % er folkepensionister, der har så høj indkomst, at deres pensionstillæg er reduceret. De fleste får et reduceret pensionstillæg, mens ca. 10 % slet ikke får pensionstillæg.
