Folkepensionisters samspilsproblem 2018
En meget stor del af folkepensionisterne har et samspilsproblem, dvs. at kombinationen af indkomstskat og nedsættelse af folkepension og andre ydelser som fx boligydelse betyder, at en folkepensionist får meget lidt ud af en ekstra indkomst. I 2018 gjaldt det mellem 40 % og 58 % af folkepensionisterne afhængig af, om samspilsproblemet alene afgrænses til modregningen i folkepensionen, eller om modregning i boligydelsen også inddrages.
I analysen anses en sammensat marginalskat, der er højere end marginalskatten for en topskatteyder på knap 53 %, for at være udtryk for et samspilsproblem.
I 2018 blev der indført forbedrede skattefradrag for indbetaling til pension, så skattefordelen ved indbetaling i højere grad modvirker den ufordelagtige modregning, når pensionen til sin udbetales. Det letter imidlertid ikke samspilsproblemet for de nuværende folkepensionister.
Finanslovsaftalen for 2019 indeholdt ændringer i modregningsreglerne for folkepensionen, bl.a. blev bundfradraget for modregning i ældrechecken og pensionstillægget midlertidigt forhøjet. Det betyder, at antallet af folkepensionister med høj sammensat marginalskat i dag er lavere, end det var i 2018, jf. Folkepension 2020.
Selv om færre bliver ramt af modregning i ældrechecken eller pensionstillægget i 2019 og 2020, er de sammensatte marginalskatter stadig høje for de pensionister, der har indkomst udover folkepensionen fx i form af udbetaling fra en arbejdsmarkedspension.
Marginalskatten gælder ikke for hele pensionsudbetalingen, men for den del af udbetalingen, der falder i det indkomstinterval, hvor den pågældende marginalskat gælder.
Den sammensatte marginalskat er ofte relativt høj for små ekstra indkomster, men samspillet mellem skatteregler og pensionsregler, medfører at der kan forekomme mærkelige spring i marginalskatten, jf. eksemplerne i figur 1 for lejer og figur 2 for ejer.
Det skal understreges, at den sammensatte skat kan variere meget, afhængig af hvilke forudsætninger, der gøres om sammensætningen af indkomsten, fx er modregningen af indkomst ved personligt arbejde lavere end modregningen ved udbetaling fra en arbejdsmarkedspension, og modregningen kan være lavere, hvis pensionisten har en lav husleje, så der ikke udbetales boligydelse. Endelig er der forskel på modregningen for enlige og par.
