Folkepension 2020
Færre folkepensionister end i 2019
Antallet af folkepensionister faldt for første gang i 60 år i 2019. Det skyldes at folkepensionsalderen steg til 65½ pr. 1. januar 2019. De der fyldte 65 år i december 2018 kunne gå på pension i januar 2019, men herefter er antallet af folkepensionister faldet, jf. figur 1.
Fra januar 2019 til januar 2020 er antallet af nye folkepensionister faldet med ca. 30.000, men det samlede antal folkepensionister er kun faldet med 10.000 – fra 1.105.964 i januar 2019 til 1.095.524 i 2020 - fordi de store årgange fra 40’erne kun er i 70’erne, mens de fleste dødsfald blandt pensionister sker i de mindre årgange fra 30’erne.
I takt med at folkepensionsalderen hæves frem mod 2022, vil antallet af folkepensionister fortsætte med at falde. Herefter bliver der igen flere folkepensionister indtil 2030, hvor folkepensionsalderen stiger til 68 år. Forudsat folkepensionsalderen stiger i takt med levealderen som aftalt i Velfærdsaftalen holder andelen af folkepensionister sig under 20 %, jf. figur 2.
Færre folkepensionister med reduceret pension end i 2018
I 2018 blev der indgået en aftale om Finansloven for 2019, der bl.a. medførte en højere indkomstgrænse for nedsættelse af ældrecheck og pensionstillæg, og mindre modregning af arbejdsindkomst med virkning fra februar 2019. I november 2019 blev modregningen af arbejdsindkomst og modregningen for en ikke-pensioneret ægtefælles indkomst yderligere reduceret som led i aftalen om seniorpension.
Sammenlignet med 2018, er der især færre pensionister, der modtager en reduceret ældrecheck, og der er færre pensionister, der slet ikke modtager folkepensionens pensionstillæg. Begge dele skyldes at de indkomstgrænser, hvor pensionen nedsættes er blevet forhøjet, men virkningen har været forskellig for ældrecheck op pensionstillæg.
Der er ikke blevet relativt flere modtagere af ældrecheck, men en større del får nu den fulde ældrecheck og færre får en reduceret ældrecheck, mens virkningen for pensionstillægget har været, at der er flere, der får fuldt pensionstillæg og færre, der slet ikke får pensionstillæg, mens andelen med reduceret pensionstillæg er næsten uændret, jf. figur 3.
Den samlede virkning af de forhøjede modregningsgrænser er, at ca. 85.000 flere folkepensionister får fuld ældrecheck/fuldt pensionstillæg, og at andelen af pensionister, der får nedsat pensionen som følge af supplerende indkomst – og dermed har en høj sammensat marginalskat – er faldet.
I de kommende år, må der imidlertid forventes en relativt hurtig stigning i andelen af pensionister med reduceret pension, fordi en del af forhøjelsen af modregningsgrænsen er midlertidig. Når forhøjelsen af modregningsgrænsen gradvist udfases fra 2020 til 2034 og nye pensionister selv har sparet mere op til pension, vil andelen af pensionister, der oplever en høj modregning i deres folkepension, stige.