Svigtende post rammer økonomi, sundhed og retssikkerhed
Over 250.000 danskere har siden 1. januar været lukket ude af samfundet. Svigtende postomdeling rammer nemlig de ikke-digitale ældres økonomi, sundhed, trivsel og retssikkerhed. Reelt er hver tyvende voksne dansker sat uden for døren, mener Ældre Sagen, der vil have Postloven ændret.
– Forestil dig, at du er en af de 250.000 voksne danskere, som ikke har eller kan bruge en computer eller en smartphone. Det kan fungere, så længe du kan sende dine breve med posten, og så længe du får indkaldelser fra sygehuset, post fra kommunen, regninger, valgkort og anden vigtig post i din fysiske postkasse. Men det sluttede brat 1. januar, siger seniorkonsulent Marlene Rishøj Cordes.
Fra 1. januar har over 250.000 danskere, altså cirka hver tyvende voksne dansker, nemlig reelt stået uden mulighed for skriftlig kommunikation med det offentlige. Det er sket, efter at Dao overtog brevomdelingen fra PostNord. Pludselig kunne brevmærker kun købes på nettet eller meget få steder. Mange tusinde breve er forsvundet og bliver afleveret for sent eller når aldrig deres modtagere. Danmark har et areal på 42.956 km² og kun 1.587 Dao-shops. Derfor kan der ofte være meget lang vej til nærmeste afleveringssted, når man skal sende post.
Var advaret om post-kaos
Post-kaosset rammer især de ikke-digitale danskere, hvoraf mange er ældre, meget hårdt. Men situationen bør ikke komme bag på hverken de ansvarlige politikere eller. Lige siden planerne om at liberalisere brevomdelingen blev kendt, har Ældre Sagen nemlig flere gange peget på risikoen for netop den katastrofale situation, som vi ser nu.
– Tænk hvis du ikke får indkaldelser til undersøgelser i tide. Hvad vil du stille op, hvis du ikke når at svare på en beslutning fra kommunen inden for fristen, hvis du ikke får dit valgkort, eller hvis du bare ikke er tryg ved at lægge dit reviderede testamente på disken i den lokale Dao-kiosk? Svigtende post er en meget direkte trussel mod den enkelte ikke-digitale danskers retssikkerhed, siger Marlene Rishøj Cordes.
Helt tilbage i 2023 og igen i 2025 råbte Ældre Sagen ”vagt i gevær” på de ikke-digitale danskere vegne. Ældre Sagens fagpersoner forklarede i et høringssvar til Transportministeren, at skiftet mellem PostNord og Dao risikerede at koste de ikke-digitale muligheden for at kommunikere rettidigt med det offentlige med alle de skadevirkninger, det giver.
Læs Ældre Sagens høringssvar fra august 2023
Ikke-digitale står tilbage med regningen
Marlene Rishøj Cordes forklarer, at de ikke-digitale danskere, hvoraf rigtig mange er ældre, i dag står et juridisk meget usikkert sted.
– Mange danskere risikerer at blive klemt. Regninger bliver sendt til inkasso, sygehusets indkaldelser når ikke frem, kommunens partshøringer når ikke rettidigt frem, og andre juridiske dokumenter, fx testamenter, går tabt i posten. Derfor må vi insistere på, at de berørte danskere bliver kompenseret. Det skal dels være for de økonomiske, sundhedsmæssige og sociale skadevirkninger, som svigtende postbefordring allerede har påført dem. Men det skal også være for de svigt, der kommer i de måneder, det tager Dao at rette op på uregelmæssighederne, siger hun.
Postloven bør ændres – igen
Ældre Sagen ser mange fordele ved den øgede digitalisering af kommunikationen med det offentlige. Effektiviseringerne kommer både det offentlige og de fleste danskere til gode, men midt i digitaliserings-begejstringen glemmer vi gang på gang, at hver tyvende voksne dansker ikke er digital.
– I Danmark har vi en tendens til at blive digitalt fartblinde. Vi glemmer let, at de digitalt fritagne danskere har et retskrav på at kunne kommunikere med det offentlige via fysisk post. De seneste måneder har med al tydelighed vist, at det netop er sket med den nye postlov, og derfor må postloven ændres, siger Marlene Rishøj Cordes.
Hvad mener Ældre Sagen om den nye postlov?
Siden 1. januar har Dao, Dansk Avis Omdeling, stået for omdeling af breve. Det betyder, at mange breve ikke når rettidigt frem, og at det er for svært at sende breve, fordi mange ikke kan købe fysiske brevmærker, der erstatter frimærker. Dao arbejder på at løse problemerne, men Ældre Sagen peger på, at en upræcis postlov er problemernes rod.
Ældre Sagen mener:
- Det var uholdbart, at 250.000+ danskere blev lukket ude af samfundet pr. 1, januar
- Politikerne må leve op til deres ansvar og ændre postloven, så bl.a. retssikkerhed, brevhemmelighed og inklusion opretholdes.
- Dao skal være forpligtet sig til at sælge brevmærker i minimum alle deres pakkeshops
- Dao skal være forpligtet til at modtage breve på en betryggende måde
- De berørte mennesker skal kompenseres for de skadevirkninger, fx økonomiske, sundhedsmæssige og sociale, som svigtende postbefordring har påført dem.