Næsten hver tredje stander er forsvundet

7.000 tjek-ind-standere skal erstatte de 19.000, der i mere end ti år har stået på togstationer og i busser og bippet, når man tjekkede ind eller ud med sit Rejsekort. Det er alt for få standere, konstaterer Ældre Sagen.

Hvis du stadig går rundt med det blå Rejsekort i din pengepung eller taske, kan du den 30. juni 2026 ikke længere bruge det. I stedet skal du benytte Basiskort eller rejsekort-appen på mobiltelefon.

Læs også: Sådan rejser du med offentlig transport

Ikke alle er tilfredse

185.000 danskere har indtil videre bestilt et basiskort. Men ikke alle er lige tilfredse med erstatningen for det blå Rejsekort. I hvert fald ikke Bodil Henriksen fra Vallensbæk.

– Det er rigtig kompliceret med basiskortet. Jeg skal tjekke ind og ud hver gang, jeg stiger på og af. Det er tidskrævende. Og hvor finder jeg de få gule checkpunkter, der er placeret på stationerne og i busserne? Der er nemlig langt færre basiskort-standerne, og man kan ikke få øje på dem, siger Bodil Henriksen.

Bodil Henriksen kan godt finde ud af at bruge appen. Men hun synes ikke, man skal undskylde, at man har et basiskort. Basiskortet er desværre væsentligt ringere for dem, der er afhængig af et fysisk kort. Bodil Henriksen håber, at man lytter til kritikken og sætter flere og meget mere synlige checkpunkter op til dem, der har brug for dem.

Ældre Sagen er bekymret for forskelsbehandling

Ældre Sagen har siddet med i Rejsekorts forum for digital inklusion på farten og hele tiden trukket i den retning, hvor erstatningen for Rejsekortet blev så brugervenlig som muligt.

Derfor skuffer det chefkonsulent Louise Kambjerre Scheel, at DSB ikke har lyttet mere og sikret let adgang allerede fra Basiskortets første dag.

– De, der er afhængig af offentlig transport, oplever det sværere tilgængeligt at tjekke ind og ud, fordi der ikke er standere nok eller de er placeret problematisk. Hvis man er gangbesværet, er der nogle steder virkelig langt mellem standerne eller de kan være svære at finde.

– Det kan i sidste ende afholde nogle fra overhovedet at rejse. Trafikselskaberne skal jo gøre det så let som muligt for alle at benytte den offentlige trafik, og ikke kun dem, der har deres billet på mobilen. Ellers er de med til at skabe et A- og B-hold i vores samfund, siger hun.

Ikke-digitale presses ud

Ifølge Ældre Sagen er situationen ikke en enlig svale i konsekvenserne af den digitale udvikling. Tværtimod er den blot endnu et eksempel på, at ikke‑digitale mennesker presses længere og længere ud af samfundets fælles løsninger.

Ældre Sagen har tidligere kritiseret Rejsekort for deres fremgangsmåde i forbindelse med overgangen til app’en og Basiskort.

Gratis transport indtil løsningen kommer

Således var Ældre Sagen i maj 2026 ude og kræve gratis transport til ikke-digitale, da den lovede fakturaløsning til de helt ikke-digitale ikke ville blive klar til tiden, men først til september. Derfor opfordrer Ældre Sagen trafikselskaberne bag Rejsekortet til at lade den gruppe rejse gratis, indtil fakturaløsningen er i brug.

Læs også: Ældre Sagen kræver gratis transport til de ikke-digitale

Efterladt på perronen

Ældre Sagen har også kritiseret selve kommunikationen om, at det fysiske Rejsekort skulle lukke. Det gjorde vi, fordi der i lang tid kun blev informeret om, at Rejsekortet blev erstattet af en app, men det blev ikke nævnt, at der også kom et fysisk kort. Det er ellers særlig vigtig information til digitalt udfordrede og ikke-digitale.

Dette skabte stor bekymring og frygt for at blive efterladt på perronen blandt mange af Ældre Sagens medlemmer, som ikke kan eller har svært ved at benytte digitale løsninger som fx en app.

Politianmeldt af Forbrugerombudsmanden

Ældre Sagen var ikke alene om kritikken. I juni 2026 blev Rejsekort politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Og Rejsekort er ikke det eneste sted, hvor Ældre Sagen oplever problemer med, at der ikke er løsninger klar til tiden til de mennesker, som har det sværest i vores meget digitale samfund.

Ikke-digitale rammes hårdt

– Vi har i løbet af de seneste år set flere eksempler på, at ikke-digitale rammes hårdere end andre. Vi kæmper fx stadig med konsekvenserne af et postvæsen, der heller ikke havde løsningerne til de ikke-digitale klar til tiden, ligesom vi hører om, at de får sværere og sværere ved at klare deres egen bankforretning,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Læs også: Plads til alle i et digitalt samfund