Gentænkning af ældreplejen kræver flere penge
I sin nytårstale præsenterede statsministeren planer for, at ældreplejen i Danmark skal sættes fri fra regler og bureaukrati.
Otte måneder er gået, og det er på høje tid, at gode intentioner bliver erstattet af handling.
I Ældre Sagen noterer vi os regeringens intention om at afsætte en del af forhandlingsreserven, der er på 600 mio. kr. i 2023 og 1 mia. kr. årligt fra 2024-2026, til ældreområdet.
Men en gentænkning af ældreplejen i hele landet, som regeringen ønsker med en ældrelov, kræver mange flere penge.
Derfor sender Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen, en klar opfordring til regeringen og folketingets øvrige partier i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.
- De gode intentioner om at skabe grundlæggende forandringer i ældreplejen kræver penge. Langt flere penge end regeringen lægger op til at bruge. Vi kræver handling og ikke mere snak, siger Bjarne Hastrup.
Læs Ældre Sagens forslag til finansloven for 2023
Ældre Sagen mener, at særligt to områder bør tages med til forhandlingsbordet: Værdig ældrepleje og ældres økonomi.
Værdig ældrepleje
Ældreplejen i Danmark har store udfordringer. Der er derfor behov for at gentænkning af ældreplejen.
Det arbejde er i gang med bl.a. den kommende nye ældrelov, men det kræver penge.
Ældre Sagen mener, at der som minimum skal bruges 1 mia. i hver af de kommende to år til den nødvendige omstilling i kommunerne.
Det er udfordringer, som finanslovsforslaget ikke tager højde for.
Sæt folkepensionen op
Den tårnhøje inflation vækker bekymring blandt mange pensionister, og samtidig er reguleringen af folkepensionen i 2022 den laveste i mere end 20 år.
Det har medført, at pensionister – og mange andre grupper – har særdeles svært ved at få pengene til at række til mad, varme og el.
Varmecheck og engangsbeløb hjælper nogle, men langt fra alle. Det er ikke en holdbar løsning.
Derfor foreslår Ældre Sagen, at der afsættes penge til en midlertidig forhøjelse af reguleringen af alle forsørgelsesydelser, heriblandt folkepensionen. Det vil give pensionister samme økonomiske vilkår som den øvrige befolkning.
- Pensionister og andre på forsørgelsesydelser har brug for en økonomisk redningskrans nu. Vi hører om pensionister, der er tæt på at gå fra hus og hjem, siger Bjarne Hastrup.
Folkepensionen og andre forsørgelsesydelser reguleres i takt med lønudviklingen på det private arbejdsmarked, men med to års forsinkelse. Pensionisterne kan ikke vente to år på, at reguleringen indhenter prisstigningerne.
Ældre Sagen vurderer, at det vil koste ca. 2,4 mia. kr. efter skat og tilbageløb, hvis folkepensionen ekstraordinært forhøjes med 3,5 pct. Forhøjelsen aftrappes i takt med at den almindelige regulering overstiger priserne.
Ældre Sagens forslag vil derfor alene være en fremrykning af en udgift, der ville være kommet om to år.
